Curtis Sliwa var republikanernes kandidat til borgmesterposten i New York og nægtede trods pres at trække sig. I et interview med Politiken slår han nu tilbage mod »universets overherrer«.
Curtis Sliwa påstår, at han blev kontaktet af rigmænd, der tilbød ham penge for at trække sig fra borgmestervalget i New York for en måneds tid siden. Foto: Sebastian Skov Andersen
Der går rygter om, at Curtis Sliwas røde baret er fusioneret til hans hoved.
At han har haft den på i alle døgnets timer, siden han begyndte at bære den i 1970’erne for at markere sit medlemskab af selvtægtsgruppen ’Guardian Angels’, som han stiftede i New York i sine unge dage.