EU er den region i verden, der gør mest for at bekæmpe tortur.
Alligevel kan der være rum for forbedring i ny lovgivning, indrømmer kommissionen efter kritik fra Amnesty International. En rapport fra menneskeretsorganisationen påviser en række mangler ved det EU-forbud mod handel med torturinstrumenter, der trådte i kraft i sommer. En række redskaber optræder således ikke på forbudslisten over handelsvarer, og derfor bliver bl.a. elektriske knipler handlet i vid udstrækning, hvilket Amnesty kritiserer. Vil overveje forbedringer Talsmanden for retskommissær Franco Frattini vil gerne understrege, at bekæmpelse af tortur er et aktuelt fokusområde i unionen. Som den første regionale sammenslutning i verden har EU indført lovgivning på området, og unionen er samtidig den største donor i verden til torturforebyggelse og behandling af torturofre, siger han. »Vi har allerede gjort meget til bekæmpelse af tortur, men selvfølgelig skal vi altid sigte på forbedring. Med stor seriøsitet vil vi nu læse og analysere Amnestys arbejde, og hvis der viser sig at være veldokumenterede huller i den nuværende lovgivning, vil kommissionen overveje at forbedre den«, siger talsmand Friso Roscam Abbing til politiken.dk. Pres på medlemslande Den kritiske rapport fra Amnesty angriber også medlemslandene for ikke at tage lovgivningen seriøst. Hele 16 ud af 27 medlemslande har ikke indskrevet de fælles regler i egen lovgivning, som de ellers er forpligtet til. Det er i særdeleshed problematisk i Tjekkiet og Frankrig, da der her er virksomheder, som i dag producerer og sælger torturinstrumenter, der ville have været omfattet af forbuddet. Derfor mener Amnesty, at kommissionen bør lægge pres på medlemslandene, der har kendt til EU-forbuddet i over halvandet år. Også kommissionen bekræfter og beklager, at ikke alle lande endnu har indført lovgivningen: »Det her er direkte bindende lovgivning, så der er ingen vej udenom. Vi har allerede mindet medlemslandene om, at de skal indføre forordningen, og at de i sidste ende kan risikere sanktioner. Der er jo ingen idé i at lave lovgivning, hvis ikke det gennemføres. Men det er jo desværre ikke noget nyt fænomen, at nogle medlemslande er lang tid om at indføre EU-lovgivning«, kommenterer kommissionens talsmand. Svært at undgå Et tredje kritisk punkt i Amnesty-rapporten er, at lovgivningen ikke forbyder europæiske virksomheder at agere mellemled. På den måde kan europæiske firmaer distribuere og tjene penge på terrorinstrumenter, blot varerne ikke fysisk er inde over EU’s grænser. Det mener kommissionen til gengæld kan være vanskeligt at gøre noget ved. »Vi vil også her undersøge, om der er plads til forbedringer, men umiddelbart tror jeg, det er svært at gøre noget ved. EU har jo ikke umiddelbart magt uden for EU’s grænser«, siger Friso Roscam Abbing og slutter: »Der vil altid være nogen, der forsøger at omgå eller udnytte huller i lovgivningen. Men selvfølgelig vil vi altid bestræbe os på at have så optimale regler som muligt for at forhindre disse ugerninger«.
