Dødstallet efter selvmordsangrebet i Tel Aviv er sidst på eftermiddagen steget til otte dræbte ud over gerningsmanden selv. Mindst 60 personer er såret, flere med livsfarlige kvæstelser. Angrebet fandt sted ved en sandwich-bar nær den centrale busstation i Tel Aviv. Olmert: Vi vil svare igen Og mens den palæstinensiske regering, der ledes af Hamas-bevægelsen, ser angrebet som et »legitimt svar på den israelske aggression«, er fordømmelsen af angrebet hård andre steder. Den fungerende israelske ministerpræsident Ehud Olmert siger, at han holder det Hamas-dominerede palæstinensiske selvstyre ansvarlig for angrebet. Han siger også, at han vil overveje svaret på angrebet. »Vi vil vide at reagere på passende facon, og vi vil fortsat sætte alt ind på at undgå nye angreb af denne slags«, siger Olmert. Skarp fordømmelse fra USA Og fra USA er fordømmelsen entydig og skarp: »Angrebet er en foragtelig terrorhandling, som der ikke er nogen undskyldning for eller retfærdiggørelse af«, siger talsmanden for Det Hvide Hus, Scott McClellan. Teenager bag angrebet Den militante palæstinensiske gruppe Islamisk Jihad har taget skylden for angrebet. Gerningsmanden var ifølge en videooptagelse udsendt på arabisk tv en 18-årig mand. Angrebet er det første i Israel, der kræver israelske dødsofre, siden fungerende ministerpræsident Ehud Olmert afløste den sygdomsramte Ariel Sharon i januar. Sandwich-butikken var også målet for et selvmordsangreb i januar. Her omkom kun gerningsmanden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg