Historien om de forsvundne sprængstoffer fra det militære Al Qaqaa-kompleks, 25 kilometer syd for Bagdad, falder ikke i god jord i den republikanske lejr op til præsidentvalget. Historien blev bragt af blandt andre den liberale avis The New York Times - med højtplacerede medarbejdere i FN's Internationale Atomenergiagentur, IAEA, som kilder. Både avis og agentur møder nu voldsom kritik fra topfolk i den republikanske lejr. Gemte historien Præsidentens førende politiske rådgiver Karl Rove fordømmer New York Times for bevidst at have gemt historien til et så sent tidspunkt i valgkampen - på trods af at avisens journalister har kendt til historien længe. Rove anklager avisen, der har erklæret sin støtte til demokraternes kandidat, John Kerry, for at ville påvirke vælgerne mest muligt med den sene lancering. IAEA blander sig Også IAEA får kritik. Ifølge britiske BBC kritiserer republikanske topfolk under anonymitet, at IAEA lækkede historien på et så sent tidspunkt i valgkampen for bevidst at ville påvirke valget i USA. FN's våbeninspektører, der refererer til IAEA, er ikke kendt for at have det mest hjertelige forhold til den amerikanske præsident, der afviste våbeninspektørernes rapporter om, at Saddam Hussein ikke havde masseødelæggelsesvåben. Kerry siger hvad som helst George W. Bush har endnu ikke kommenteret beskyldningerne - der går på, at USA, allerede inden krigen, blev opfordret kraftigt af FN til at sikre våbenfaciliteterne i Al Qaqaa, der senere blev plyndret for 350 ton sprængstof. Men hans kampagneleder Ken Mehlmann langer nu ud efter modkandidaten John Kerry, der straks tog historien op i en tale og så den som udtryk for Bush's »ufattelige inkompetence«. »Kerry vil sige hvad som helst, der kan hjælpe ham politisk. Og i dag griber han så ud efter nogle overskrifter for at sløre sin egen svaghed og ubeslutsomhed i krigen mod terror«, siger Mehlmann ifølge New York Times.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























