Rwanda gør klar til invasion af Congo for tredje gang

Hvis ikke FN's fredsstyrke i Den Demokratiske Republik Congo vil tvinge tutsi-fjendtlige militser ud med magt, er Rwanda bedre tjent med selv at invadere Congo og fjerne truslen. Det siger den rwandiske hærs talsmand, oberst Patrick Karegeya, i kølvandet på en massakre i Burundi i forrige weekend, der atter har bragt den urolige region på kogepunktet. Uroen har sin bund i folkedrabet i Rwanda for ti år siden, hvor ekstremistiske hutuer myrdede over 800.000 tutsier og moderate hutuer. Bagefter flygtede folkemorderne til nabolandet Congo. Angreb på tutsier Herfra har hutumilitserne fortsat angrebene på tutsier. Og ifølge regeringerne i Rwanda og Burundi stod de i forrige uge bag massakren på 160 tutsier uden for Burundis hovedstad, Bujumbura. Rwanda har tidligere invaderet Congo to gange i jagten på hutumilitserne. Begge invasioner blev camoufleret som borgerkrige med lokale oprørsgrupper som stråmænd. Og undervejs deltog Rwanda ifølge FN i en massiv udplyndring af Congo. FN-fredsstyrken MONUC har efter en fredsaftale i Congo ansvaret for at hjælpe hutumilitserne hjem til Rwanda gennem repatriering og dermed fjerne truslen mod Rwandas tutsier. Men det går langsomt. Og ifølge FN skyldes det blandt andet, at Rwanda saboterer arbejdet. Højtstående officerer i MONUC beskylder Rwanda for med vilje at forhindre hjemsendelsen for at have en undskyldning for atter at invadere det mineralrige Congo og støtte dette lands eget mindretal af tutsier. Det afviser Patrick Karegeya. Han mener, at hutumilitserne bliver i Congo, fordi de får våben af landets regering som tak for hjælpen i to borgerkrige - og fordi den hårde kerne af hutumilitser frygter at komme i fængsel for folkedrab, hvis de vender hjem til Rwanda. Derudover skyldes den fortsatte tilstedeværelse af omkring 15.000 hutumilitser i Congo ifølge Karegeya, at MONUC ikke gør sit arbejde. Hvad skal MONUC gøre for at genoprette tilliden?

»Tage hjem«, siger Karegeya. »Vi vil se dem stoppe myrderierne - det er deres mandat. Hvis de ikke kan det, må de hellere rejse«. MONUC opfatter sit mandat sådan, at styrken kun kan bruge magt til at beskytte civile. Men Karegeya vil have FN-styrken til at tvinge militserne hjem med magt.

»Hvordan kan de blive ved med at se på, at de stjæler og myrder folk og så tale om frivillig repatriering?«, spørger han. Så du mener, at MONUC skal gå ind i junglen og tvinge dem hjem?

»Hvorfor ikke? I øjeblikket ved de (militserne, red.), at de intet har at frygte. Det ville have en stor effekt, hvis MONUC gik hårdt til Congos regering og forlangte, at de holder op med at forsyne militserne med våben?« MONUC siger, at det er regeringen allerede holdt op med?

»Det er kun for at bevare sit forhold til regeringen«. Sydafrika har opfordret Rwanda til at tage den med ro, efter I forleden truede med at gå ind i Congo for at beskytte tutsier?

»De har misforstået situationen. Hvordan kan vi forholde os rolige, når folk dør?«, siger Karegeya. Han henviser til, at Rwanda også blev bedt om at forholde sig i ro, da hutumilitserne i 1994-96 angreb landet fra store flygtningelejre på den anden side af grænsen til Congo. Det fik til slut Rwanda til at invadere Congo første gang, hvorefter hundredtusinder af flygtninge kom hjem. Bagefter fortsatte Rwanda jagten på den hårde kerne af militser dybere inde i Congo. Folk i Congo vil sige, at da I sidst valgte ikke at forholde jer i ro, resulterede det i millioner af menneskers død?

»De døde ikke, fordi vi var der. Men den congolesiske regering tillod militserne at beholde deres våben. Så hvad kunne de forvente?«. Utilsigtede ofreSå I er uden skyld I millioner af congoleseres død?

»Vi gik ikke derind for at dræbe congolesere, men for kæmpe vores egen krig«. Men det gik ud over mange andre?

»Det sker altid I krig. Du må vurdere, om de utilsigtede virkninger er større end de mål, du kæmper for. Og hvad vi opnåede (ved at flygtninge og en del militser er vendt hjem, red.) er langt mere, end hvad der sker nu (hvor det stadig kniber for MONUC at få de sidste militser ud af Congo)«. Patrick Karegeya truer ikke som Rwandas udenrigsminister direkte med en ny invasion, hvis ikke MONUC får afvæbnet militserne. Men han er ikke i tvivl om, at Rwanda kunne gøre arbejdet bedre selv: »Vi ved, hvor de er, vi kan håndtere dem, vi kan presse dem derhen, hvor de burde være, og dette land ville være sikkert«.