Holland sætter sig atter i den europæiske førertrøje, når det gælder stramninger af udlændingeloven. Ved at adskille retten til ophold fra retten til offentlige ydelser skal en indvandrer have boet i Holland i ti år, før han får ret til hjælp fra det offentlige. Og i stedet for de nuværende tre år skal der fremover gå ti år, før en familiesammenført kan opnå sin egen opholdstilladelse. Sådan lyder nogle af den centrum-liberale regerings forslag, som i øjeblikket ligger til behandling i parlamentets andetkammer. Vil hjemsende 26.000 afviste asylansøgere Holland har på det seneste markeret sig med meget skrappe stramninger i udlændingeloven. Senest for to uger siden, da regeringen fik gennemtrumfet hjemsendelsen af 26.000 afviste asylansøgere de næste tre år. Også asylansøgere fra hjemlande, som stadigvæk anses for at være højst usikre, vil blive sendt hjem. Regeringens udlændingepolitik har delt den hollandske befolkning, og mange har demonstreret imod hjemsendelsen af asylansøgerne. 'Gigantisk problem' Baggrunden for det nye lovforslag er, at omkring 80 procent af Hollands tyrkiske og marokkanske befolkning henter deres ægtefæller i hjemlandene. Især det liberale regeringsparti VVD ønsker et ekstra tryk på indvandringsbremsen, og partiets politiske leder, Jozias van Aartsen, har ifølge Ritzau i et tv-program kaldt ægteskabsindvandring et "gigantisk problem".
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jessica Nielsen




























