Det tyske forsvar står foran radikale forandringer. Det gamle fjendebillede - et sovjetrussisk panserangreb - er for længst udvisket, den nye opgave for Bundeswehr er at deltage i internationale fredsskabende og -bevarende operationer langt fra Tysklands grænser. Derfor skal der tænkes i nye baner. Det fremgår af planer, som dagbladet Die Welt har skaffet sig indsigt i. Ingen kommentar fra minister Planerne er udarbejdet af forsvarets generalinspektør Wolfgang Schneiderhahn. Forsvarsminister Peter Struck vil endnu ikke kommentere de nye tanker, men det tages for givet, at han er indforstået med de anbefalinger, som kommer fra forsvarets øverste officer. De hidtidige skel mellem hær, flåde og flyvevåben vil i vidt omfang blive ophævet. Tre kategorier opdeler forsvaret Det samlede forsvar vil blive opdelt i tre nye kategorier: Udrykningsstyrker: 35.000 mand, der med kort varsel kan sættes ind, hvor konflikter truer eller allerede er brudt ud. Ud af denne styrke vil man også kunne tage de 15.000 mand, som Tyskland skal bidrage med til NATO's udrykningsstyrke. I givet fald vil man også af puljen på 35.000 mand kunne stille med 18.000 til en kommende EU-udrykningsstyrke. Stabiliseringsstyrker: 70.000 mand. Deres opgave bliver at sikre den fred eller den våbenhvile, som udrykningsstyrken har fremtvunget. Herunder at beskytte den civile befolkning i konfliktområdet. Støttestyrker:145.000 mand. Deres opgaver vil omfatte transport, sanitet, vedligeholdelse af materiel og andre former for service. Denne styrke vil først og fremmest være baseret i Tyskland. Kan deltage i fem operationer på samme tid Med den nye struktur skal det tyske forsvar være i stand til at deltage i maksimalt fem fredsbevarende eller fredsskabende operationer på samme tid. I dag omfatter Bundeswehr 280.000 mand. Denne styrke skal i løbet af de næste fem år beskæres med 30.000, mens antallet af civile medarbejdere reduceres fra 90.000 til 75.000. Omlægningen betyder også, at 70 kaserner eller andre militære installationer nedlægges. Værnepligt bevares Planen forudsætter, at Tyskland bevarer den nuværende værnepligt på ni måneder. Generalinspektøren begrunder det blandt andet med, at man blandt de værnepligtige har nemmere ved at rekruttere soldater, der tegner en langtidskontrakt med forsvaret og derved kan sendes ud på de internationale opgaver. De kommende nedskæringer vil især ramme hæren. Flåden skal til gengæld give afkald på nogle af de nye ubåde, fregatter og korvetter, man har på ønskesedlen. Flyvevåbnet får færre helikoptere end i dag, men vil blive styrket med to nye flytyper: Eurofighter og Airbus A 400-M, der skal anvendes til transport af tropper og materiel. Da Bundeswehr skulle sende soldater til Afghanistan, var man nødt til at leje transportfly i Ukraine. Intet alternativ til nyordning Formanden for Bundeswehrs officerer og stampersonel, Bernhard Gertz, siger til Die Welt, at for ham at se er der »intet realistisk alternativ« til generalinspektørens forslag om en nyordning af de væbnede styrker. Under alle omstændigheder er forsvaret nødt til at foretage drastiske besparelser i de kommende år. Forleden kom det frem, at forsvarsministeriet i dyre domme har betalt et privat rådgivningsfirma, Roland Berger, for at komme med forslag til rationaliseringer, sammenlægninger og besparelser. Sagen har vakt forargelse blandt oppositionspolitikere. Nu skal der foretages en undersøgelse af, hvad forsvaret egentlig har fået ud af den dyre, private rådgivning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Josefine Kaagaard
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jaime Nicolaisen
70 år




























