Den amerikanske regering advarer Tyrkiet om, at landet kun kan betragtes som en stabil allieret, hvis det gennemfører planlagte økonomiske reformer. Desuden påpeger USA, at hvis ikke det lykkes tyrkerne at sætte gang i reformprocessen, kan der blive tale om at indstille hårdt tiltrængt økonomisk hjælp fra USA og Den Internationale Valutafond, IMF. 'ngen forbindelse til diplomatisk strid' Ifølge amerikanske embedsmænd har den udsendte advarsel intet at gøre med de seneste dages diplomatiske krise mellem Tyrkiet og USA. Forholdet mellem de to lande har været anstrengt, siden amerikanske soldater i sidste weekend tilbageholdt en gruppe tyrkiske militærfolk i det nordlige Irak. Tyrkisk vrede Advarslen kommer på et tidspunkt, hvor den tyrkiske befolknings vrede mod USA's holdning til Tyrkiet bliver stadig kraftigere. Forholdet mellem de to lande var allerede dårligt før weekendens episode på grund af Tyrkiets manglende støtte til USA's krig mod Irak. Gruppen, der blev tilbageholdt af de amerikanske soldater blev først løsladt i weekenden, efter at den tyrkiske ministerpræsident, Recepp Tayipp Erdogan, havde ringet til den amerikanske vicepræsident, Dick Cheney. Tyrkiet forlanger en undskyldning fra USA og har i protest kaldt en gruppe officerer hjem fra den amerikanske hærs centralkommando. Der er endnu ikke givet en officiel forklaring på tilbageholdelserne fra amerikansk side. Tyrkiet: USA går kurdernes ærinde Tyrkiske embedsmænd mener, at påstande fra kurdiske grupper om, at de tyrkiske soldater planlagde at likvidere en fremtrædende kurdisk embedsmand i oliebyen Kirkuk er del af en strategi fra de irakiske kurderes side for at tvinge de tyrkiske styrker ud af området. Den amerikanske regering afviser at kommentere de kurdiske påstande, men siger, at gennemførelsen af økonomiske reformer er Tyrkiets adgang til at spille en konstruktiv rolle under konflikter i de nærliggende områder som Balkan, Centralasien, Mellemøsten og Afghanistan. Halter bagud Ifølge amerikanske embedsmænd halter Tyrkiet bagud med de strukturelle reformer, som landet var blevet enige med Den Internationale Valutafond om at indføre. Reformerne skal nedbringe landets statsgæld, der udgør over 80 procent af bruttonationalproduktet. Valutafondens støtte til Tyrkiet vil nå op på 145 milliarder kroner i år og en repræsentant fra den amerikanske regering siger advarende, at »Tyrkiet i fremtiden ikke kan forvente at finansiere landets vækst ved at låne penge af den amerikanske stat eller Den Internationale Valutafond«. Kritik fra valutafond Den Internationale Valutafond har også udtrykt sin utilfredshed med det langsommelige tempo i forhold til gennemførelsen af reformer i Tyrkiet. Ifølge fonden lever den tyrkiske regering ikke op til de fastlagte krav, men har tværtimod i visse tilfælde taget beslutninger, der vil øge landets gæld snarere end nedbringe den. En delegation fra Den Internationale Valutafond er i øjeblikket i Tyrkiet for at føre tilsyn med Tyrkiets arbejde med at gennemføre de vedtagne reformer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lauge Sigurdur Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nekrolog
Kronik af Katja Bohn
Dil Bach




























