Nigeria satser på demokratisk rekord

Afrikas folkerigeste land prøver nu at forbedre sin egen rekord i demokrati ved for første gang at gennemføre to valgperioder i træk, uden at generalerne griber ind. Nigeria åbnede i tirsdags et nyt stadion i hovedstaden Abuja. Det har ifølge Verdensbanken kostet omkring 3,3 milliarder kroner. Det er mere, end Afrikas folkerigeste nation bruger på sundhed eller på uddannelse af sine over 120 millioner indbyggere om året. Men nogen må have følt, at den sportsgale nation ville sætte pris på billederne af det nye stadion, før nationen i denne og næste weekend går til parlaments- og præsidentvalg. Som verdens syvendestørste olieeksportør er Nigerias største problem ikke penge, men prioritering. Landets skarpeste hjerner synes at have opgivet at drive forretning og bruger i stedet deres kreativitet på kriminalitet, hvilket enhver med en fax eller en e-mail-adresse har modtaget smagsprøver på. Svindelbreve Hvis ikke du allerede kender breve af typen: »Jeg har 20 millioner, jeg gerne vil dele med dig, hvis du starter med at sende mig en halv«, er de utvivlsomt på vej. På den politiske front er det hverken uddannelse, sundhed, stadionbyggerier eller kriminalitet, der prioriteres. Det eneste virkelige tema i nigeriansk politik er et opgør mellem de hausatalende muslimer i nord og de kristne yorubaer mod syd, der har stået på siden uafhængigheden i 1960, til tider spædet op med andre etniske spændinger som da iboerne mod øst i 1966 krævede en selvstændig stat og dermed udløste Biafrakrigen. Også ved det forestående valg overskygger kampen mellem nord og syd alt andet. De to førende kandidater ved næste uges parlamentsvalg er den nuværende præsident og tidligere diktator Olusegun Obasanjo, en kristen fra syd, og Muhammadu Buhari, en muslim nordfra, der også tidligere har regeret landet som militærdiktator. For at fuldende den klassiske nigerianske sammenblanding af militær og politik er den mest populære kandidat mod øst den oprørsleder, der startede Biafrakrigen med dens én million døde. Obasanjos og Buharis partier - og 28 andre - tørner i dag sammen ved parlamentsvalget som opvarmning til næste lørdags præsidentvalg. Favoritter Obasanjo og hans PDP-parti er favoritter til at bevare magten. Men Obasanjos fire år som landets leder har været præget af hans manglende evne til at få bugt med korruptionen, af økonomisk stilstand og af etniske og religiøse sammenstød, der har kostet mindst 10.000 mennesker livet. Og så er der beskyldningerne om, at han har røvet ressourcer fra nord og dirigeret dem sydpå. I ugerne op til valget har Nigerias olieselskaber kun produceret 60 procent af det normale antal tønder, fordi deres boretårne og raffinaderier har været ramt af etnisk uro, delvist drevet af den samme utilfredshed med fordelingen af indtægterne fra olien, der også gemmer sig under opgøret mellem kristne og muslimer. Vinderen af valget vil være den kandidat og det parti, der har gjort mest for at overbevise den anden ende af landet om deres vilje til at tænke på alle. Aggressiv muslim Buhari - kandidaten fra nord - slås med et ry som aggressiv muslim og tilhænger af de islamiske sharia-love, der under højlydte protester fra det kristne syd og fra udlandet sidste år førte til en række dødsdomme ved stening af kvinder tiltalt for hor. Sharia har ikke kun været et imageproblem udadtil. De barske domme har også splittet muslimerne internt. Uafhængige iagttagere håber, at valgresultatet i det mindste er så klart, at der ikke opstår en uro, der kan give militæret en undskyldning til endnu engang at tage magten.