Frankrig: Fartbøller skal have en kæp i hjulet

Lyt til artiklen

Ud over krigen i Irak er der nemlig én ting, som kan få franskmændene ud af bistroerne: stramninger i færdselsloven. Og det er lige præcis sådan, premierminister Jean-Pierre Raffarins regering har planer om at nedbringe antallet af dræbte: stramninger. Frankrig ligger i den europæiske bund i trafikstatistikken. Ifølge ugemagasinet Le Nouvel Observateur mister dobbelt så mange franskmænd som briter hvert år livet i trafikken, og det på trods af, at de to landes befolkninger er omtrent lige store. Folkelig forståelse Men hverken politiets ordrer om at håndhæve gældende regler strengere og den nye lovs opdragende effekt nyder bred folkelig forståelse. Ja til undervisning, nej til undertrykkelse står der på et klistermærke på ryggen af Gérards sorte læderhel-dragt. »Det er fuldstændig vanvittigt. Hvis vi skulle køre, som de vil have, ville der være køer overalt«, siger Gérard, mens han holder en beroligende hånd på sin gule 850cc Suzuki, der brummer lavmælt i en småbøvsende tomgang. Krav om vild kørsel »Trafikken i byerne vil jo gå helt i stå, hvis vi ikke må køre imellem biler eller tage køerne indenom«, næsten råber han for at overdøve motorcyklerne, der i stedet for at give bifald til taleren på ladet af en lille lastbil, vrider hidsigt på gashåndtaget med den ene hånd og løfter styrthjelmen med den anden. Stramningerne De foreslåede stramninger er heftige og spiller bevidst på at afskrække med strenge fængselsstraffe. Uforsvarlig kørsel, der fører til dødsfald, straffes nu med op til fem års fængsel og 75.000 euro i bøde. Strafferammen stiger dog til 10 år, hvis en række skærpende omstændigheder optræder samtidig. Hvis føreren f.eks. er både påvirket og kører uden kørekort eller for hurtigt. Og der er slet ingen nåde, hvis misdæderen bag rattet før har været i færdselspolitiets kløer. Så stiger strafferammen til 20 år. Nyudklækkede trafikanter starter med seks point, som politiet kan tage fra dem, efterhånden som de bliver grebet i forseelser. Det koster f. eks. tre point at køre over for rødt. Efter tre år med fejlfri kørsel er der yderligere seks point at tage af, inden kørekortet ryger. Det er dog muligt at få kortet igen ved en ny prøve. Der er også dårligt nyt til dem, der tror, at man blot kan snyde lovens lange arm med radarudstyr. Folk, der sælger og fremstiller det ulovlige udstyr, kan nemlig nu idømmes to års fængsel. Sidst, men ikke mindst skal bilister og motorcyklister, der idømmes samfundstjeneste, aftjene den i institutioner, hvor man modtager og plejer trafikofre. Regeringen ved udmærket, at stramningerne er upopulære. I sidste øjeblik skippede man tanken om at indføre nulpromille, og som et modsatrettet appendiks til færdselspakken foreslås hastighedsgrænsen på motorvejene sat op fra 130 til 150 km/t.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her