Rusland og EU enige om Kaliningrad

Rusland og EU er på dagens topmøde blevet enige om en aftale om rejseregler til den russiske enklave Kaliningrad. Aftalen betyder, at russiske statsborgere efter EUs udvidelse i 2004 kan rejse i transit gennem Litauen mellem Kaliningrad og det russiske hovedland med et særligt rejsedokument. Vi har nået en aftale om Kaliningrad-spørgsmålet, med undtagelse af mindre beslutninger om finansiering, sagde en EU-diplomat efter den første del af mødet mellem Putin og EU, repræsenteret af den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen, som leder formandskabet. Russerne skulle ellers have visum Efter EU's udvidelse vil Kaliningrad være lukket inde af Litauen og Polen, og borgerne i byen skulle derfor ellers have visum, hvis de vil til Rusland. Men russerne har protesteret voldsomt over visumkravet, som de mener er et brud på menneskerettighederne, og præsident Putin har truet med at blive væk fra topmødet i København af samme grund. Mandagens aftale i Bruxelles vil betyde, at russere vil kunne rejse til og fra Kaliningrad ved hjælp af særlige rejsedokumenter til rejser. Putin var lettet Præsident Putin sagde efter mødet, at aftalen har ryddet nogle af Ruslands største bekymringer i forbindelse med EU-udvidelsen, fordi de baltiske omringe den russiske enklave Kaliningrad. »Det er en balanceret aftale, der tager hensyn til det russiske behov for at rejse til og fra Kaliningrad og Litauens ret til at udøve sin suverænitet«, sagde Fogh Rasmussen. Romano Prodi meget tilfreds EU-kommissionens formand Romano Prodi udtrykte stor tilfredshed med, at man har nået til en aftale så hurtigt: »Jeg husker, at præsident Putin bragte forslaget frem for fire måneder siden, og det er en glæde at kunne konstatere, at vi allerede nu er nået til en aftale«. Det følsomme Tjetjenien-spørgsmål På det efterfølgende pressemøde var der kun få spørgsmål om Kaliningrad-aftalen, men derimod langt flere om Tjetjenien-spørgsmålet. Der blev spurgt til den aktuelle krise i forbindelse med anholdelsen af den tjetjenske viceministerpræsident Akhmed Sakajev efter den tjetjenske verdenskongres, som blev afholdt i København kort efter gidselaktionen i teatret i Moskva. Statsminister Anders Fogh Rasmussen understregede, at det ikke var en kongres, som var arrangeret af den danske regering, og at den danske grundlovs ytringsfrihed ikke giver hjemmel til at forbyde en sådan kongres. Præsident Putin kom ikke ind på udleveringssagen, men fastholdt sin holdning til de tjetjenske oprørere, som han ved flere lejligheder har kaldt terrrorister. Anders Fogh Rasmussen og Putin havde iøvrigt et møde under fire øjne om den krise, der opstod mellem de to lande omkring Sakajevs fængsling. Efter mødet sagde Fogh Rasmussen, at han var overbevist om, at det nok skulle lykkes at genskabe det gode forhold mellem de to lande.