Japan og Nordkorea nærmer sig hinanden

I en snæver formel forstand skal de europæiske og asiatiske stats- og regeringschefer, der i de kommende dage samles i København forud for næste uges topmøde i Bella Center, kun tale om økonomisk samarbejde, herunder frihandel og investeringer. Men uundgåeligt vil dagsordenen blive præget af politiske emner, såsom antiterrortiltag og udviklingen på den delte koreanske halvø. Første besøg i 57 år En særlig opmærksomhed vil tilfalde den japanske regeringschef Junichiro Koizumi, som tirsdag besøgte det stalinistiske Nordkorea - Østasiens eneste medlem af 'ondskabens akse', USA's hovedmodstander i den globale krig mod terror. Det er første gang, en japansk ministerpræsident har besøgt Nordkorea, siden den koreanske halvø ophørte med at være japansk koloni i 1945. Kun fire i live Den nordkoreanske diktator Kim Jong-Il overraskede sin gæst ved direkte at indrømme, at 11 japanske statsborgere, der blev bortført i løbet af 1980'erne, blev bragt til Nordkorea. Kun fire af dem er i live i dag, og Nordkorea er nu indstillet på at lade disse fire rejse tilbage til Japan. Mindst seks af de 11 er døde, uden at omstændighederne kendes endnu. Formålet med bortførelserne var i sin tid at lade japanerne undervise nordkoreanske efterretningsfolk i japansk sprog og skikke. Lover stop for prøveaffyringer Hvad der aktuelt vil tiltrække omverdenens opmærksomhed er, at nordkoreanerne også har lovet at indstille prøveaffyringer af missiler. Dermed er der i princippet åbnet for en genoptagelse af forhandlinger mellem Nordkorea og USA. Det sker efter et år, hvor USA har lagt et voldsomt pres på Nordkorea for at få regimet til at indstille eksport af våben, herunder missilteknologi, til både Iran og Irak - to andre medlemmer af 'ondskabens akse'. Betydning for landene i regionen Denne seneste udvikling har af indlysende årsager betydning for Sydkorea, hvis præsident, Kim Dae-Jung søndag mødes med Koizumi i København umiddelbart før starten på ASEM-topmødet Også den kinesiske delegation vil vide at konsultere både de sydkoreanske og japanske deltagere om den seneste udvikling i det delte Korea. Kina har diplomatiske forbindelser med begge koreanske stater. Isoleret regime Koizumis besøg i Nordkorea kan betyde begyndelsen til forhandlinger om diplomatiske forbindelser mellem Tokyo og det hidtil meget isolerede regime i Pyongyang. Nordkorea, der har kæmpet med store sultkatastrofer gennem den seneste halve snes år, er interesseret i japansk bistand, eventuelt i form af formelle krigsskadeerstatninger som kompensation for den overlast, Korea led som japansk koloni 1910-45. Blandet reaktion fra USA Washington har tydeligvis haft blandede reaktioner på tilnærmelsen mellem Nordkorea og Japan. Det er første gang siden delingen af Korea 1953, at en japansk regeringsleder besøger et land, som USA og Sydkorea i formel forstand stadig er i krig med. Betydelig investeringer Japan og Sydkorea har lagt betydelige investeringer i et projekt med letvandsreaktorer i Nordkorea, der skal hjælpe det trængte og ludfattige kommunistiske land med en bedre energiforsyning. Modydelsen er internationale inspektioner af de nordkoreanske atomfaciliteter, som Koizumi tydeligvis også har fået i stand under sit besøg. USA sat udenfor Der er således opstået en helt uhørt situation i et hjørne af Østasien, der er et af klodens stærkest bevæbnede og mest sprængfarlige konfliktområder. Det afgørende nye er, at USA tilsyneladende er sat på sidelinjen på et tidspunkt, hvor presset på slyngelstaterne i 'ondskabens akse' er maksimalt, også efter irakernes seneste indrømmelser. Unilateral kurs Japan og Sydkorea er USA's to hovedallierede i Østasien med store base- og efterretningsfaciliteter i begge lande. Men på trods af, at både Tokyo og Seoul har leveret retorisk opbakning til den amerikansk anførte krig mod global terrorisme, er der udbredt skepsis blandt japanske og sydkoreanske politikere over for et USA, der i stigende grad vælger den unilateriale kurs i forsøgene på at løse konflikter. Mest på spil for sydkoreanere Sydkorea har mest på spil politisk. På det foregående ASEM-topmøde i Seoul for to år siden lagde den sydkoreanske præsident Kim Dae-Jung hele sin prestige ind på at få ASEM-lederne til også at diskutere sikkerhed og samarbejde på den koreanske halvø. Han var vært for ASEM-lederne få måneder efter, at han havde gennemført et historisk forsoningsbesøg hos rivalen i Nordkorea som et resultat af den forsoningspolitik, som er blevet døbt 'solskinspolitikken', og som den nu 78-årige præsident samme år fik Nobels Fredspris for. I en snæver formel forstand skal de europæiske og asiatiske stats- og regeringschefer, der i de kommende dage samles i København forud for næste uges topmøde i Bella Center, kun tale om økonomisk samarbejde, herunder frihandel og investeringer. Trak i land Efterfølgende trak nordkoreanerne i land med flere løfter om genforening af familier og transportforbindelser, men inden for den seneste måned har de skiftet kurs og har taget en forsonlig linje. I nær fremtid skal parterne forhandle minerydning langs den demilitariserede zone, der skiller Nord- og Sydkorea og diskutere muligheden for at etablere en jernbaneforbindelse, der har været afbrudt siden Koreakrigens udbrud 1950. Også EU har tilkendegivet en interesse i at etablere forbindelser til Nordkorea i et forsøg på at give opbakning til præsident Kim Dae-Jungs 'solskinspolitik', men på ASEM-mødet i Seoul for to år siden var den europæiske uenighed tydelig. Åbner for samarbejde Frankrigs præsident Chirac ville se flere nordkoreanske indrømmelser på atomområdet, mens f.eks. Storbritannien åbnede op for et tættere samarbejde med stalinistregimet i Pyongyang. Danmark er et af de EU-lande, der længst har haft diplomatiske forbindelser med Nordkorea (siden 1973, samme år som EU-medlemskabet), men der er ingen dansk ambassade i Pyongyang. Forbindelserne varetages af ambassaden i Beijing.