Tysk parti beskyldes for fup med statsstøtte

Inden denne måned er forbi, ventes Tysklands to førende konservative politikere at mødes under fire øjne for at diskutere, hvem af dem der skal have lov at stille op som kanslerkandidat ved valget i september: Angela Merkel fra CDU eller Edmund Stoiber fra søsterpartiet i Bayern, CSU. I begge partier er man utålmodige efter en afgørelse. Stoiber tillægges de største chancer. Derfor er det højst ubelejligt for ham, at CSU nu beskyldes for at have svindlet med statens støtte til politiske partier. De skarpe skud affyres af ugemagasinet Stern. Her hævdes det, at CSU i 1994-1999 skaffede sig ulovlige fordele ved at betragte gaveabonnementer på partibladet Bayernkurier som gaver til partiet. Loven siger, at den glade giver af et sådant tilskud kan trække halvdelen fra i skat. For det pågældende parti var der også en fordel: For hver DM, det modtog i støtte fra private, skulle der udbetales 0,50 DM i statsstøtte til det politiske arbejde. I CSU's tilfælde blev det til 6 mio. DM (ca. 23 mio. kr.). Stærke kort Flere CSU-ledere beskylder Stern for at fremsætte grundløse påstande. De opfatter artiklen som et lavsindet forsøg på at svække Edmund Stoiber lige inden hans forventede holmgang med Angela Merkel. CSU synes umiddelbart at have et stærkt kort på hånden: Den praksis, som partiet nu angribes for, er formelt godkendt af juristerne i forbundsdagens administration. Det har dog ikke afholdt partiets politiske modstandere fra at drage CSU's oprigtighed i tvivl. Både socialdemokraterne og de liberale kræver sagen nøje undersøgt af det parlamentariske udvalg, der overvåger fordelingen af den skatteyderbetalte støtte til forbundsdagens partier. Edmund Stoiber selv har ikke kommenteret sagen. Men hans partifæller fremhæver, at den kritiserede praksis var sat i gang, inden han overtog formandsposten i CSU. Stoiber er ministerpræsident i Bayern. Udfordring Stoiber har længe tøvet med at erklære sig som socialdemokraten Gerhard Schröders udfordrer i slaget om kanslerposten. Men ingen er i dag i tvivl om, at han er klar til dysten. Det samme er Angela Merkel. Det fremgår af mange udtalelser, senest i et interview med nyhedsmagasinet Spiegel, hvor hun erklærede, at Tyskland »i princippet« var klar til at acceptere en kvinde som kansler. CDU er langt det største af de to borgerlige partier, men Angela Merkel kan ikke glæde sig over ubetinget tilslutning hos sine egne. Ganske vist fik hun et demonstrativt langt bifald på det nye årsmøde i partiet, men siden da har flere af de tunge drenge manøvreret mod hende. Edmund Stoiber har anderledes styr på sine tropper. Hans største handicap er, at politikere fra Bayern traditionelt har haft svært ved at overvinde en indgroet modvilje blandt nordtyskere. Hvis Merkel og Stoiber ikke kan tale sig til rette, bliver beslutningen om en fælles kanslerkandidat formentlig truffet af de to partiers repræsentanter i forbundsdagen.