Talebans fald ventes at få narkohandelen til at stige

Glæden over Talebans fald blandes især blandt Afghanistans nordlige naboer med angst for, at det kan betyde et boom i heroinhandlen, hvis hovedveje nu går igennem Centralasien. Mange afghanske bønder har igen tilsået deres marker med valmuer i indtil for få dage siden Talebankontrollerede områder, da Taleban lempede sit forbud imod dyrkningen efter terrorangrebet på USA og den sikre forventning om modangreb, skriver The Times of Central Asia (TCA). Forarbejdningen af valmuefrø til heroin og opium i Afghanistan er blevet ramt i ukendt omfang, efter at USA gjorde produktionssteder til 'strategiske mål' under luftangrebene i landet. Også derfor ventes en del af produktionen nu at rykke nordpå til tidligere sovjetiske områder. Forbud betød højere priser Nordalliancen har tjent godt på Talebanforbuddet, da valmuedyrkningen samtidig blev øget i områder, som alliancen har kontrolleret. Og Talebans forbud betød stigende priser. I juli 2000, da forbuddet blev indført, var prisen ifølge FN 30 dollar pr. kilo. I ugen før terrorangrebet på USA var den nået op på 700 dollar pr. kilo. Så startede et udsalg i lagrene, og 14 dage efter starten på de amerikanskledede angreb var den nede på 90 dollar pr. kilo. I det kaos, der hersker efter Talebans fald, har afghanske bønder gode grunde til at udnytte situationen til at kaste sig over valmuedyrkning igen, da den yderligere forarmning under krigen har gjort det til den eneste farbare levevej for endnu flere. Og valmuedyrkning er omkring 30 gange så profitabelt som hvededyrkning. »Det totale fravær af orden er meget gunstigt for valmuedyrkere«, siger Bernard Frahi, leder af FN's antinarkobestræbelser i Afghanistan til TCA. Frahi bekræfter, at jorden i mange traditionelle Talebanområder igen er blevet tilsået med valmuefrø i de seneste måneder. Store lagre holdt tilbage Narkoindustrien er ifølge FN Afghanistans næststørste 'industri' efter smugling og har længe været stort set eneste eksportindtægt for landet. Talebans forbud imod valmuedyrkning var dens eneste handling, der lignede en imødekommelse af vestlige krav til det repressive styre. Selv begrundede Taleban det med Koranens forskrifter, mens internationale eksperter har mistænkt bevægelsen for at spille på markedskræfterne ved at holde store lagre tilbage for at presse prisen i vejret. Opium på lager Ifølge den amerikanske regerings afdeling for international narkotikahandel er 60 procent af den afghanske opiumsproduktion i de sidste fire år, altså i Talebans regeringstid, ikke sendt på markedet men gemt på lagre. Og om andre skumle hensigter med dyrkningsforbuddet skrev Los Angeles Times i maj: »Talebans ødelæggelse af afgrøderne var tilsyneladende den vigtigste enkelthandling i krigsførelsen imod USA's interesser«, fordi det ville drive opiumsproduktionen til Colombia og Sydøstasien. Før forbuddet imod valmuedyrkning tog Taleban effektiv kontrol med heroinmarkedet ved at beskatte produktionen, og det menes, at Osama bin Ladens netværk har fået gavn af disse indtægter. En afghansk kilde siger til The Guardian: »Man kan ikke leve i Afghanistan uden at nyde godt af narkohandlen, for det er den primære skattekilde«. Ifølge bl.a. britiske efterretninger kom det store prisfald, da narkohandlere holdt udsalg i lagrene i afghanske grænsebyer til forarbejdning i Pakistan og Tyrkiet. De fandt det tilsyneladende bedre med en reduceret indtægt end ingenting, hvis lagrene blev bombet. En kraftigt stigende rate af beslaglæggelser ved grænsen til Iran og Tadsjikistan viste også, at store mængder af opium og heroin blev fragtet ud af Afghanistan. Det er uvist, hvor meget bin Ladens al-Qaeda-netværk har været involveret i handlen, men Usbekistan hævder, at al-Qaeda har kontrolleret ruter igennem dette centralasiatiske land via samarbejdet med Usbekistans Islamiske Bevægelse. Den nye afghanske overgangsregering vil være under hårdt pres for at bremse den forventede genopblussen i valmueproduktionen, der givet kan sikre mange afghaneres overlevelse, men samtidig også bringe mere elendighed mod nord og videre ud i verden. »Med groft underbemandede, dårligt udstyrede og korrupte politistyrker er tidligere sovjetrepublikker blevet favoritruter for heroin til Balkan, Europa og Rusland. Handlen spreder korruption, narkomisbrug, kriminalitet og aids på sin vej, men er svær at spore«, skriver TCA. Balloneffekten Iagttagere frygter også, at en geopolitisk 'balloneffekt' vil koncentrere opiumproduktionen i Centralasien. »Når man presser en ballon, vil luften blot samle sig andre steder«, siger Antonella Deledda Titchener, udstationeret for FN's antinarkoprogram i Usbekistan. »Hvis det går som forventet, at den nye afghanske regering tvinges til at føre en hård politik imod narko, så vil problemet blive skubbet over grænserne«, siger den amerikanske Centralasienekspert, Fred Starr. Da både Iran og Pakistan, der officielt har henholdsvis 1.25 millioner og næsten 2 millioner stofmisbrugere, har slået hårdt ned på problemet, forventer også USA's udenrigsministerium, at det skubbes over Afghanistans nordlige grænser. USA har erklæret sig villig til at yde store ressourcer på narkobekæmpelse i og omkring Afghanistan, ikke mindst fordi problemet ses som led i terrorbekæmpelse. I en erklæring fra Steven Casteel, efterretningschef ved USA's organisation for narkobekæmpelse, DEA (Drug Enforcement Agency), hedder det: »Vi har nu en chance for at fjerne 70 procent af verdens heroinforsyning fra markedet«. En stor del af den lovede internationale hjælp til genopbygning ventes at gå til indgreb imod narkohandlen og til at hjælpe afghanske bønder med at omstille afgrøderne til andet end valmuer. Men FN-eksperter fremhæver, at store ressourcer også må tilflyde nabolandene, hvis problemet ikke blot skal eksporteres til landene omkring Afghanistan.