Det er et helt friskt skudsår, han er kommet til Tyrkiet med. Blodet løber ned ad benet.
Den unge landmand er en af de over 1.000 syrere, der de seneste døgn er flygtet fra den syriske hærs mest brutale division, som er kørt i stilling omkring byen Jisr al-Shughur 20 kilometer fra grænsen til Tyrkiet.
LÆS ARTIKEL Flere end 1.000 syrere flygtede over grænsen i nat
»Kuglen sidder stadig derinde«, siger landmanden. Han var vidne til det seneste store overgreb fra den syriske regering mod borgerne.
Ifølge de syriske statsmedier blev 120 af landets soldater i søndags dræbt i et baghold af tungt bevæbnede bander.
LÆS ARTIKEL
Syrien lover resolut svar på nedslagtning af styrkerVidner fortæller ny historie
Men en stribe flygtninge fra Jisr al-Shughur, som Politiken mødte i Tyrkiet i går, fortæller en helt anden historie.
Den hårdt sårede landmand var søndag med til det, han beskriver som en fredelig demonstration for frihed. Fra den lokale politistation blev demonstranterne overvåget af medlemmer af den regulære hær og sikkerhedsstyrker klædt i sort med særlige armbind.
Under demonstrationen begyndte de sortklædte, der angiveligt tilhører den regeringstro milits Shabiba, at give ordrer til soldaterne om at skyde mod demonstranterne. Det nægtede de. I stedet udbrød der ildkamp mellem de to grene af sikkerhedsapparatet.
LÆS ARTIKEL
»Jeg var der. Jeg så det med mine egne øjne«, siger landmanden.
Han forklarer, at demonstranterne ikke havde våben, og at de begyndte at flygte, da de blev angrebet af to helikoptere, der skød mod dem. Den udlægning bekræftes af andre syrere over for Politiken.
Regering truer med hævn
Den syriske regering har lovet hævn over de 120 dræbte, og har kørt kampvogne fra hærens 4. division i stilling rundt om byen. Enheden er kendt som Syriens mest brutale og mest loyale over for styret, fordi den ledes af præsident Bashar al-Assads bror Maher al-Assad.
Samme enhed stod i sidste måned bag den ugelange belejring af byen Dara’a i den anden ende af landet.
En aktivist på den tyrkiske side af grænsen siger, at ifølge hans optælling er 91 sårede syrere kommet over grænsen til Tyrkiet alene i løbet af de sidste 16 dage. Dertil kommer 4 døde og angiveligt op mod 2.400 andre flygtninge.
De tyrkiske myndigheder holder grænsen åben og lader alle på flugt komme over. Men journalister nægtes adgang til både de hospitaler, de sårede behandles på, og den teltlejr, hvor de ikke-sårede bor. Det sker tilsyneladende for ikke at provokere den syriske regering.
Med hjælp fra aktivister lykkedes det alligevel i går Politikens medarbejder at komme ind på hospitalet og få adgang til de sårede, der var særdeles ivrige for at få deres historier om det syriske styres brutalitet ud i verden.
»Jeg var på hjem fra en begravelse i søndags, da der pludselig blev skudt på os. Både kvinder, børn og gamle blev ramt. Jeg så 200 ligge på jorden. Jeg ved ikke, om de var døde eller sårede. Jeg var ved at hjælpe en såret ind i en ambulance, da jeg selv blev ramt«, siger en redder fra syrisk Røde Halvmåne. Han fremviser et skudsår med både indgangs- og udgangshul i ryggen.
Han tilføjer, at alle private hospitaler er lukkede, og kirurgerne på de offentlige sygehuse tvinges til ikke at operere sårede demonstranter. Det kan ikke bekræftes af uafhængige kilder.
Mænd i bøn beskudt
Men tilsvarende meldinger er tidligere kommet fra andre dele af Syrien under den snart tre måneder lange opstand.
En flygtning fra landsbyen Masdoumi fremviser låret, der har flere skudsår efter en demonstration for tre uger siden. Han fortæller, at der har været daglige demonstrationer i byen de sidste tre måneder, og at indbyggerne har kunnet gennemføre dem stort set uden indgreb fra myndighederne.
»Men fredag for tre uger siden kom de og gik til angreb. Vi kastede os ned for et bede til Gud, fordi vi troede, de ikke ville skyde på folk, der beder« siger manden fra Masdoumi.
Han tog fejl. Soldaterne var ligeglade og skød alligevel på demonstranterne. Trods sine skudsår blev han taget med af politiet med sin skjorte trukket op over arme og hoved, så han hverken kunne se eller bevæge sig.
»Politiet tævede løs på mig og ville have mig til at sige, hvem der er min gud. »Det er Gud«, svarede jeg, men så slog de mig igen. De sagde, at jeg skulle svare, at Bashar er min gud«.
Til sidst stillede han dem tilfreds ved at kalde Syriens præsident sin gud. Så smed de ham ud.
Andre flygtninge giver flere eksempler på, at de syriske myndigheder forsøger at provokere befolkningens religiøse følelser ved at nægte dem adgang til moskeer og spille popmusik fra minareter. Det syriske styre tilhører alawi-mindretallet og er tidligere i opstanden blevet anklaget for at forsøge at spille Syriens religiøse grupper ud mod hinanden.
Fælles for mange af de sårede syrere i Tyrkiet er, at de ikke ved, hvem der hjalp dem over grænsen. Alle beskriver transporter i private biler. En tyrkisk aktivist siger, at soldater fra den tyrkiske hær selv klippede grænsehegnet i stykker for at få de sårede ind i Tyrkiet.
I går fortsatte tilstrømningen af flygtninge, der drypvis og i små eller større grupper krydsede grænsen ved uofficielle grænseovergange for ikke at blive registreret af de syriske myndigheder. Ved selve grænsen var der roligt, men fra en udkigspost i landsbyen Güvecci kunne man langs grænsen iagttage trafik af tyrkiske ambulancer, angiveligt med sårede syrere om bord.
Lokale indbyggere i Güvecci siger, at trafikken har stået på i ugevis og er størst på lørdage – dagen efter de store demonstrationer, der typisk finder sted i forbindelse med fredagsbønnen.
fortsæt med at læse
