Utøya er tæt på, når man betragter den fra stenmolen ved Utvika Camping. Grøn og skrånende ligger øen nogle få hundrede meter ude i Tyrifjorden med de høje fjelde som postkortværdig kulisse. Et af dem, man kunne finde på at sende til sin faster på vej hjem fra skiferie i Norge. Men selv om vi er tæt nok på Utøya til at høre stemmer og se de små mænd i gang med deres kriminaltekniske opgaver og oprydningsarbejde, er tragedien, der udspillede ude på øen, alligevel langt uden for de flestes fatteevne. Som far til en teenagedatter kan man kun prøve at sætte sig ind i, hvordan det må have været at få følgende sms-besked fredag eftermiddag klokken 17.42:
LÆS ARTIKEL Politiet fortæller om anholdelsen for første gang: »Lige foran os står gerningsmanden«
»Si’ til politiet, at de må skynde sig. Folk dør her!«. Sådan som 16-årige Julie Bremnes skrev til sin mor på mobiltelefonen, »dødsensangst«, mens hun gemte sig bag nogle klipper og kunne høre sine venner i Arbeiderpartiets ungdomsbevægelse, AUF, blive skudt ned en efter en af en falsk politimand. Hvor længe må tiden ikke have føltes, mens hun gav små livstegn hver femte minut, og før hendes mor omsider klokken 19.01 kunne melde: »Nu har de taget ham!«. Udlejer ikke både til journalister På kanten af molen i Utvika står et ældre ægtepar med deres voksne mongolsøn, der med stolt smil placerer sin lyserøde rose i blomsterhavet. Andre nordmænd kommer til for at tænde lyse, vise deres sorg, græde og efterlade de tegninger, som deres børn har gjort sig umage med. En forestiller en politimand på en ø, der retter sin pistol mod nogle børn i vandet: »Ikke Bra!«, »Hjelp« og »Ikke skyt!«, står der i taleboblerne. Imens holder repræsentanter for hele verdens presse i sig lidt i baggrunden. Men det er svært ikke at føle sig som en grib, der er kommet for at slikke knoglerne. Øen kommer vi ikke over på. »Politiet har bedt os om ikke at udleje både til journalister for ikke at forstyrre arbejdet ude på Utøya og med at finde savnede i vandet«, siger ejeren af den lokale campingplads, Brede Johbraaten, og peger på en rød jolle.
