Den europæiske gældskrise har udløst en stadig mere alvorlig tillidskløft mellem EU-landenes befolkninger og de politikere, der lige nu kæmper som besatte for at løse Europas stadig mere alvorlige problemer.
Regeringer vakler, nationalister forsøger at udnytte situationen, og langt ind i traditionelt EU-venlige lande som Tyskland og Holland er der voksende skepsis over for det samlede europrojekt.
Her er nogle af de tendenser, der lige nu præger europæisk politik:
Næste hovedpine: Italien
Endnu inden støvet har lagt sig efter den seneste græske tragedie, er politikere og børsfolk begyndt at rette bekymrede øjne mod Italien – eurozonens tredjestørste økonomi.
Ligesom sin græske kollega lovede ministerpræsident Silvio Berlusconi i sidste uge de øvrige eurolande, at han vil gennemføre en drastisk krisepakke, der skal bremse væksten i den italienske statsgæld. Med en statsgæld på 120,3 procent af bruttonationalproduktet har Italien den næststørste gældsbyrde i eurozonen efter Grækenland med 157,7 procent.
Berlusconi havde regnet med at kunne gennemføre sin krisepakke per dekret, men blev i forgårs bremset af såvel sin egen økonomiminister, Giulio Tremonti, som af præsident Napolitano. Begge så både politiske og forfatningsmæssige problemer i dén strategi, og derfor skal Berlusconi nu have sin krisepakke igennem et stadig mere splittet og uforudsigeligt parlament. Men kan han?
LÆS OGSÅ Gældsplaget Italien accepterer at blive overvåget
Den 75-årige Berlusconis popularitet er i forvejen dalet kraftigt oven på rækken af skandalesager og dårlige økonomiske nyheder. Oveni har fagforeningerne varslet nye protester mod hans krisepakke. Erhvervslivet har udtrykt mistillid til ham. Kun 22 procent af vælgerne har tiltro til ham. Og så sent som i går krævede seks af hans tidligere støtter i parlamentet, at han går af.
I kulissen arbejder den 86-årige præsident, Giorgio Napolitano, sågar for en samlingsregering, men Berlusconi har indtil videre fastholdt, at han vil blive indtil 2013. Alt det øger kun usikkerheden på et finansmarked, der i forvejen er rystet af tilfældet Grækenland. Det har bl.a. ført til mærkbart stigende renter på de italienske statsobligationer, som finansierer landets underskud. Trods støtteopkøb fra Den Europæiske Centralbank nåede renten på 10-årige italienske statsobligationer i går op på 6,3 procent.
Dermed nærmer renten sig faretruende de 7 procent, der ifølge analytikere kan udløse en »køberstrejke«: En ’strejke’, hvor investorerne ikke længere tør købe italienske statsobligationer af frygt for, at landet ikke kan betale renterne.
Regeringer falder
Eurokrisen har allerede fældet regeringer i Portugal og Irland, og ved valget i Spanien 20. november ventes det at ske igen. Meningsmålingerne spår højrefløjen en klar sejr over den socialistiske regering.
For selv om den spanske krise lige nu synes inddæmmet, har spanierne betalt en høj pris: Med næsten fem millioner arbejdsløse er ledigheden nu oppe på 21,5 procent.
Det er den højeste arbejdsløshed i hele eurozonen, og nye tal viser til fulde, at der nu er 1,43 millioner spanske familier, hvor ingen i familien har arbejde.
Men den politiske tillidskrise rammer også dem, der skal hjælpe de mest gældsatte lande.
Tyskerne er meget splittede
I Tyskland, der lige nu er helt afgørende for euroens overlevelse, er der så stor skepsis over for nye hjælpepakker, at Angela Merkel for nylig var ved at komme i mindretal i Forbundsdagen.
Ifølge en ny måling fra meningsmålingsinstituttet Harris, som den britiske finansavis Financial Times offentliggjorde i går, er Tyskland det euroland, som er mest splittet i synet på den europæiske valuta: 38 procent mener, Tyskland ville stå dårligere uden for euroen, mens 36 procent helst vil ud af den igen.
Også i Holland er stemningen ved at vende:
Efter en serie dårlige meningsmålinger og et stormfuldt møde i forgårs besluttede Arbejdspartiet med 30 pladser i det 150 mand store parlament, at det ikke vil støtte flere redningspakker til fordelen for gældsramte eurolande.
For nylig var det regeringen i Slovakiet, der måtte give op, da den i første omgang ikke kunne samle flertal bag den seneste hjælpepakke til bl.a. Grækenland.
Mistillid til ’systemet’
Men også i Frankrig er der med bare seks måneder til næste præsidentvalg hastigt voksende mistillid til politikerne.
I forgårs offentliggjorde det franske analyseinstitut Cevipof en undersøgelse, der viser, at hele 60 procent mener, at det politiske system fungerer dårligt. For et år siden var det 48 procent.
Desuden er det kun 35 procent af vælgerne, der har en positiv opfattelse af præsident Sarkozy, der bl.a. presses af det højrenationalistiske Front Nationals nye leder, Marine le Pen: Hvor partiet tidligere har slået sig op på modstand over for indvandrere og islam, forsøger det nu at gøre sig til en del af den amerikanske Occupy Wall Street-bevægelse, hvis kritik af grådige banker og det politiske system får stadig mere vind i sejlene.
Det er dét Europa, der nu kæmper desperat for at redde en dybt forslået euro.
FACEBOOK
fortsæt med at læse
