Nicolás Chávez er hæs. Vi er i landsbyen Santiago de Atitlán i Guatemala, og mayapræsten har hele morgenen delt sin viden om de lokale traditioner med en gruppe spørgelystne amerikanere. Amerikanerne har opsøgt Chavez af samme grund som mig. Året 2012 har bragt fornyet fokus på mayaernes kultur, og mange ønsker svar på et spørgsmål, som mayaindianerne måske kan svare på: Går Jorden under 21. december? Hele virakken om Jordens undergang er hængt op på Nicolas Chavez’ forfædre og et af de kalendersystemer, de skabte. Tidens ende, overgangen fra den femte sol til den sjette. Datoen knytter sig til flodbølger, jordskælv, død og ødelæggelse over hele Jordens overflade. »De ældre har altid sagt, at der ville komme nogle udefra til vores landsby for at genoplive vores traditioner. Og se, hvad der sker nu med alle de grupper, der kommer hertil fra hele verden for at lære om vores kultur«, siger den 52-årige præst.
Vi mødes på torvet foran landsbyens katolske kirke. Nicolas Chavez har været med til at udforme kirkens alter, der blander kristne symboler med majs og tænder fra en jaguar. Han er tz’utujil. En stamme, der udgør en del af den mayabefolkning, der fortsat spreder sig ud over store dele af det sydlige Mexico og Guatemala. Han fører mig ned ad en bakke til et hotel med swimmingpool, og vi sætter os i en blomsterhave ud til søen Atitlán. Haven og poolen står i skarp kontrast til mine øvrige omgivelser: Mayaindianere, tre vulkaner og en sø med stigende vandmængder.
