De fleste kan sikkert huske katastrofen 2. juledag 2004, hvor et jordskælv ud for Indonesien forårsagede kæmpebølger, som kort tid efter væltede ind over kysterne i Thailand, Sri Lanka, Indien og flere andre lande. Med ét lærte danskerne et nyt ord - tsunami. Samtidig kom der uhyggelige beretninger om, hvordan vandmasserne havde taget panikslagne mennesker med ud i havet. Mindst 231.000 mennesker omkom - langt de fleste lokale. Men blandt ofrene var også danskere, som havde været på ferie i Thailand. LÆS OGSÅRøde Kors: Fem meter høj tsunami har ramt Aceh Nødhjælpsorganisationer fra hele verden sendte redningshold til katastrofeområderne for at lede efter overlevende og hjælpe de mange lokale, der havde mistet deres huse, forretninger og afgrøder - kort sagt alt, hvad de havde. Alligevel stod to ting klart efter katastrofen: Selv om der jævnligt forekommer jordskælv omkring Indonesien med efterfølgende risiko for tsunamier, var beredskabet elendigt. Der var ikke sat instrumenter ud i havet, som kunne registrere, om en tsunami var på vej, og på land var der ingen varslingssystemer. Lære nummer to var, at selv om alle ønskede at hjælpe, så tog det alligevel tre-fire-fem dage, før udsendte fra nødhjælpsorganisationer i Danmark og andre lande var fremme ved katastrofeområderne. Smertelig erkendelse Det får nu generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, til at komme med en smertelig erkendelse. »Hvis vi havde været bedre forberedt ved de katastrofer, vi har set de seneste år, kunne vi have reddet titusindvis af liv«, siger han. Anders Ladekarl hentyder ikke kun til tsunamien i 2004, men for eksempel også til det store jordskælv i Port-au-Prince i Haiti for tre år siden. Men samtidig prøver man at tage ved lære af erfaringerne, og Anders Ladekarl lægger op til en markant ændring af katastrofeberedskabet i Dansk Røde Kors. Vi kommer for sent »Populært sagt har nødhjælpsorganisationer hidtil baseret deres arbejde på at sætte kavaleriet ind, når katastrofen var sket. Fakta er, at vi alt for ofte er kommet for sent, fordi det har taget flere dage, før redningsholdene er nået frem. Hvis ikke vi i forvejen har et stærkt beredskab det sted, hvor katastrofen sker, dør alt for mange mennesker. Tommelfingerreglen er, at hvis ikke vi er fremme, senest 48 timer efter at katastrofen er sket, så er det meget minimalt, hvor mange der overlever for eksempel i ruinerne efter et jordskælv«, siger han. LÆS OGSÅTsunami har fordrevet 3.000 fra deres hjem på Salamonøerne Det måske overraskende ved naturkatastrofer er, at mange af dem til en vis grad er til at forudse. Forskerne ved nogenlunde, hvilke områder i verden der er i risiko for at blive ramt af vulkanudbrud, voldsomme jordskælv, tsunamier, orkaner, langvarige tørkeperioder eller oversvømmelser - blot for at nævne nogle af de naturfænomener, som ofte fører til en katastrofe. Styrket beredskab Derfor vil Dansk Røde Kors nu fokusere på de steder i verden, hvor der er stor risiko for en naturkatastrofe, og hvor der samtidig bor mange mennesker. Her skal beredskabet styrkes, så det kan træde til, så snart ulykken indtræffer.
Et sådant sted er bl.a. Nepals hovedstad, Kathmandu, som eksperter frygter kan blive ramt af et alvorligt jordskælv på over otte på richterskalaen.
Sker det, vil man have en katastrofe, som i høj grad ligner den, der overgik Haiti i 2010, fordi mange af de samme ting gør sig gældende: Mange af husene er dårligt bygget, hundredtusindvis af mennesker er stuvet sammen på lidt plads, og derudover er infrastrukturen ekstremt dårlig, så det vil være meget svært at nå frem med hjælp.
Kommer jordskælvet, frygter Dansk Røde Kors, at mellem 40.000 og 100.000 mennesker vil dø. Mange steder er i fare
Men Kathmandu er blot et eksempel. Dansk Røde Kors frygter også en katastrofe i mammutstørrelse flere steder i Indonesien og så relativt tæt på som i Napoli i Italien, når og hvis vulkanen Vesuv atter går i udbrud.
Røde Kors har nationale afdelinger i stort set alle lande, og afdelingerne består blandt andet af frivillige. Anders Ladekarl lægger op til at styrke beredskabet ved at træne de frivillige i de udsatte områder i, hvordan de skal håndtere en katastrofe.
LÆS OGSÅRøde Kors gør klar til at hjælpe Europas fattige og sultne
Samtidig skal der bygges nødhjælpslagre med eksempelvis medicin, mad og telte, og man skal også forsøge at afbøde virkningerne af en katastrofe ved at opføre diger i områder med risiko for oversvømmelse eller sikre huse, hvis der er fare for jordskælv.
Selv om det lyder dyrt, er erfaringen, at det i gennemsnit er syv gange så billigt at forberede sig inden katastrofen som først at reagere, efter at den er indtruffet. Hertil kommer, at et bedre beredskab også redder mange flere mennesker. Håber på holdningsskifte
Hvert år bruger Dansk Røde Kors cirka 200 millioner kroner på sit katastrofeberedskab, og hidtil har Dansk Røde Kors anvendt omkring 20 procent af disse penge på den forebyggende indsats. Anders Ladekarl ønsker, at det fremover skal være cirka halvdelen.
Men med denne beslutning følger også svære overvejelser. LÆS OGSÅRøde Kors: Europa bliver verdens nye brændpunkt
»Blandt vores donorer er der bred opbakning til at styrke den forebyggende indsats. Problemet er bare, at teori ikke altid følger praksis. Det er altid nemmere at få penge ind, når en katastrofe er sket, frem for at samle penge ind til forebyggelse. Så vi håber på et holdningsskifte«, siger Anders Ladekarl.
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) bakker stærkt op om den nye kurs fra Dansk Røde Kors:
»Blandt nødhjælpsorganisationer taler alle nu om vigtigheden af at styrke beredskabet, fordi det mindsker skaderne ved katastrofer. Så det er meget fornuftigt, hvad Dansk Røde Kors gør, og jeg kan garantere, at vi vil se meget på positivt på det - også når det kommer til det økonomiske. Det er den slags programmer, vi gerne vil prioritere«, siger han.
