Spansk fagforening: Med et bedre sikkerhedssystem var togkatastrofen ikke sket

Ulykke. Togulykken skete med 190 kilometer i timen på en strækning, hvor toget måtte køre 80.
Ulykke. Togulykken skete med 190 kilometer i timen på en strækning, hvor toget måtte køre 80.
Lyt til artiklen

Togulykken i Spanien, der kostede mindst 80 mennesker livet onsdag aften, kunne være undgået.

Det siger formanden for de spanske lokomotivføreres fagforening, Juan Jesús García Fraile. Til avisen ABC forklarer han, at der i Galicien, hvor ulykken skete, da et tog kom ind i et sving med al for høj hastighed, og røg af skinnerne, ikke er samme sikkerhedsniveau som flere andre steder i Spanien.

I Galicien bruger de det automatiske nedbremsningssystem ASFA i modsætning til systemet ERTMS, som bliver brugt andre steder i landet og især steder, hvor togene kører med særlig høj fart. ASFA giver lokomotivføreren et større personligt råderum over farten end ERTMS gør.

Større mulighed for menneskelige fejl
Havde jernbanen været udstyret med ERTMS »ville ulykken ikke være sket«, siger fagforeningsformanden til ABC.

Ifølge flere eksperter, som ABC har talt med, kan man ikke sige, at det ene system er mindre sikkert end det andet. De er begge sikre, men, siger Juan Antonio Santamera, der er leder af kollegiet af jernbaneingeniører ved den spanske sammenslutninga af vej-, kanal- og havneingeniører, der er større mulighed for menneskelige fejl ved ASFA end ved ERTMS.

Spansk ekspert om togulykke: Jeg kan næsten udelukke en menneskelig fejl

ASFA-systemet er udstyret med en såkaldt dødemandsknap, hvor lokomotivføreren ved hvert lyssignal skal trykke på en knap for at vise, at han har styr på sagerne. Når han gør det, bremser toget ikke selv ned. Det andet system bremser selv ned, hvis toget kører for hurtigt.

I Danmark er sikkerheden bedre end i Spanien, skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.

Bremser selv ned i Danmark
Det danske system hedder ATC og fungerer sådan, at tog, der overskrider hastighedsgrænsen, bliver bremset automatisk. Det bliver brugt på de mest trafikerede danske jernbanestrækninger, hvor der må køres 180 kilometer i timen.

Hvis et tog overskrider fartgrænsen med fire kilometer i timen, lyder der et signal. Ved syv kilometer over det tilladte sker en nedbremsning, og ved 10 kilometer over fartgrænsen, bliver toget bremset helt.

Høj fart var skyld i spansk togulykke

På mindre befærdede strækninger er der installeret et system, hvor toget automatiske bliver bremset, hvis det kører forbi et rødt lyssignal eller kører over 120 kilometer i timen.

Danske lokomotivførere kan dog på de lokale strækninger, hvor der er fartgrænser under 120 kilometer i timen godt køre over det tilladte, men ikke over 120 kilometer i timen, uden at blive bremset af systemet.

Emil Bergløv

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her