Var det kemiske våben, der blev brugt ved angreb på nogle områder nær Damaskus? Og i givet fald hvilke?
Det er nogle af de spørgsmål, FN's våbeninspektører skal finde svar på. Men det bliver noget af et detektivarbejde, konstaterer major Claus Verner Mikkelsen, der er en af det danske forsvars eksperter i kemisk krigsførelse. Han er leder af forsvarets videncenter om kemisk, biologisk, radiologisk og nukleart forsvar, CBRN.
Inspektørerne skal finde de meget flygtige spor fra det stof, der kan være anvendt, og se, om de kan afsløre, hvor det kom fra.
»Kemiske krigsstoffer har begrænset tid, hvor de ligger på stedet. Efter kort tid forsvinder det - lidt lige som rengøringsmidler fordamper«, mener majoren.
LÆS OGSÅ FN-inspektører sætter kursen mod gasangrebet område
Der kan imidlertid være små rester tilbage, som kan afsløre arten af gift, der i givet fald blev benyttet i Østghoutadistriktet uden for Damaskus onsdag morgen.
Det kostede mellem 130 og 1.000 mennesker livet - tallene fra stedet varierer meget. Men hjælpeorganisationen Læger uden Grænser har meddelt, at organisationen havde udsendte, der på lokale hospitaler var med til at tage imod omkring 3.600 mennesker, som viste tegn på nerveforgiftning. 355 af dem døde.
[kort]
Spørgsmålet er, hvad de mange ofre blev ramt af. Det kræver omstændelige undersøgelser.
»Inspektørerne kan være heldige, at der er trukket noget ned i jorden eller ind i tøj eller maling. Men efter seks dage er sandsynligheden ikke særlig stor«, oplyser Claus Verner Mikkelsen.
FN-chef: Hver time tæller i Syrien»Så er der den sekundære måde, man kan undersøge det på. Det er hos ofrene, som man kan tage prøver fra og lave målinger på«, fortsætter Mikkelsen.
»Der kan man kigge på, om det er insektgifte eller nervegifte. Symptomerne er de samme, men hvis der er tale om kraftige symptomer, kan det tale for, at der er tale om nervegasser«.
Gerningsstedsudersøgelse
Et vigtigt element i en FN-undersøgelse kan være at finde det nøjagtige 'arnested' for det mulige giftgasangreb, som har ramt nogle områder lige uden for den syriske hovedstad.
»Har man brugt artillerigranater til kemiske stoffer, kan man identificere dem. De har særlige kendetegn«.
LÆS MERE
Assad: Kemiske angreb er sludder og vrøvlEfterforskerne kan blandt andet forsøge at fastlægge det nøjagtige udgangspunkt for giftgassens spredning.
»Man kan regne tilbage fra ofrene: Hvor har de været, da de får symptomerne? Men det kræver, at man kan komme frem til stedet og komme til at tale med ofrene. Lykkes det, kan man regne nedslagsstedet ud. Hvem kan så have anrettet det? Er det en bombe, der er placeret derinde, eller en artillerigranat eller et missil, der er ført derind. Det kan pege på, hvem kan have gjort det«, forklarer forsvarseksperten.
Vanskelig undersøgelse
Problemet for FN-inspektørerne er ikke alene den tid, der er gået, og som har fået rester af giftstofferne til at forsvinde. Det er også omstændighederne. Der er rapporteret om skyderier og bombardementer af distriktet efter det formodede giftgasangreb. Det kan have ødelagt eventuelle spor.
LÆS OGSÅ Læger uden Grænser: Der er brugt giftgas i Syrien
Samtidig er inspektørerne under pres på grund af sikkerhedsrisikoen.
»Med den obstruktion, man kan forestille sig fra konfliktens parter, plus det, at de kommer ned i et kampmiljø, er det en utrolig svær opgave«, siger Claus Verner Mikkelsen.
»Men det, at man går ind i konfliktområdet, og at man forsøger at finde ud af årsagerne til de mange civile sårede og tab, kan også have en effekt for efterfølgende brug. Det er et utrolig stærkt politisk signal om, at man ikke vil tolerere brug af kemiske kampstoffer i konflikten«, finder majoren fra Skive Kaserne.
fortsæt med at læse
