FN: Der skal bruges næsten to milliarder kroner på nødhjælp i Filippinerne

Ufremkommeligt. Det har været svært for nødhjælpsorganisationerne at danne sig et overblik over supertyfonen Haiyans ødelæggelser. FN vurderer, at der skal bruge omkring 1,8 milliarder kroner til filippinernes basale behov.
Ufremkommeligt. Det har været svært for nødhjælpsorganisationerne at danne sig et overblik over supertyfonen Haiyans ødelæggelser. FN vurderer, at der skal bruge omkring 1,8 milliarder kroner til filippinernes basale behov.
Lyt til artiklen

Man antager, at mindst 10.000 mennesker har mistet livet i Filippinerne, efter rekord-tyfonen Haiyan gik i land i fredags.

Og selv om det dermed er over fire dage siden, tyfonen startede dens ødelæggende færd, er det først nu, at FN er begyndt at få overblik over situationen.

Derfor har FN's nødhjælpskomite, anført af Valerie Amos, FNs nødhjælpschef, nu fremlagt en akut nødhjælpsappel for de tyfonramte områder, skriver BBC.

LÆS OGSÅ Fakta: Haiyan er den mest dræbende tyfon på Filippinerne nogensinde

Planen, der koster i omegnen af 1,8 milliarder kroner, skal i første omgang dække filippinerne akutte og basale behov.

»De har brug for mad, de har brug for vand, og de har brug for ly. Folket har brug for at blive beskyttet«, siger hun ifølge BBC.

FN vurderer, at godt en tiendedel af den filippinske befolkning - 11 millioner mennesker - er blevet ramt af tyfonens ødelæggelser, og mindst 660.000 har mistet deres hjem.

Logistisk mareridt

Når planen ikke er fremlagt før, skyldes det, at tyfonens ødelæggelser har gjort det svært for nødhjælpsarbejderne at komme frem og vurdere ødelæggelsernes omfang.

LÆS OGSÅ Dræber-tyfonen er endelig død

»Logistikken har været et mareridt«, fortæller Valerie Amos.

»Det tog os tre dage at køre biler fra Manila til Tacloban. Da vores første hold ankom, kunne de ikke forlade lufthavnen«, tilføjer hun ifølge BBC.

Jakob Mikael Espersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her