41 er døde, flere hundrede er såret og tusinder er blevet bombarderet med tåregas.
Sikkerheden forud for det egyptiske parlamentsvalg på mandag er på ingen måde i top. På syvende døgn er der demonstrationer mod det militære styre, og det har ført til blodige sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og aktivister.
LÆS OGSÅ Egyptens demonstranter: I dag er vores sidste chance
Derfor har flere udtrykt skepsis overfor, om det overhovedet er forsvarligt at lade egypterne gå til stemmeurnerne.
»Der er to problemer med hensyn til valget. Det første er sikkerheden. Folk kan ikke føle sig trygge og gå ud på gaden for at stå i kø ved valgstederne«, sagde den anerkendte historiker fra det amerikanske universitet i Kairo, Fahmy Kahled eksempelvis i Deadline på DR 2 onsdag.
»Det andet er, at folk bliver dræbt. Det er meget alvorligt. Uden en undersøgelse og et klart signal om, at en ny mentalitet leder landet, så ved jeg ikke, hvorfor jeg skal stemme. Hvis det bare er den samme politik og foragt for menneskeliv, hvad skal et valg så gøre godt for?«.
Udsættelse er ikke i demonstranternes interesse
Militærstyret har imidlertid så sent som i går slået fast, at der ikke bliver rykket ved valgdatoen, og det gør det ifølge mellemøstekspert, Helle Malmvig, klogt i.
»I forhold til de principielle kriterier for, hvordan man får mest mulig gennemsigtighed ved et valg, så lever situationen i Egypten med optøjer og masser af politi i gaderne ikke op til idealstandarden«, siger seniorforskeren ved Danmarks Institut for Internationale Studier til politiken.dk.
»Især ikke hvis flere kandidater boykotter valget på grund af den måde, politiet opfører sig på, som der har været flere meldinger om. Men reelt i forhold til Egypten, så er alternativet, at udskyde valget, slet ikke det demonstranterne er interesseret i«.
Vælger føler sig truet
Helle Malmvig mener derfor, at hvis ikke parlamentsvalget bliver skudt i gang på mandag, risikerer situationen i Egypten at blive endnu værre.
»En udsættelse af valget vil kun tjene militærets interesse«, siger hun.
Demonstranter mødes af skepsis og spinMen kan det overhovedet lade sig gøre at holde et fair valg under de givende omstændigheder?
»Den handler ikke så meget om, hvorvidt det er fair, men derimod om de rette demokratiske forudsætninger er til stede, så folk ikke føler sig truet. Militæret og politiets tilstedeværelse samt de optøjer, som demonstranterne skaber, kan få folk til at føle sig truet«.
Præsidentvalg og forfatning
Helle Malmvig understereger samtidig, at blot fordi der bliver holdt parlamentsvalg, er konflikten i Egypten langt fra slut.
Valgprocessen tager angiveligt tre måneder, og herefter mangler der fortsat at blive afholdt præsidentvalg og blive udnævnt et forfatningsråd, der kan forfatte en ny egyptisk grundlov.
LÆS OGSÅ Politiken-skribent er løsladt efter tæsk i Kairo
»Valget trækker i den rigtige retning, men det her er altså en virkelig lang proces, og der er endnu ikke kommet klare deadlines fra militærrådet for afviklingen af de næste skridt«, siger Helle Malmvig.
»Parlamentsvalget er kun en lille del. Præsidentvalget og udformningen af en ny forfatning er helt klart mere vigtige«.
Da demonstrationerne for en uge siden brød ud var det krav, om, at militæret trækker sig fra magten og ikke blander sig i, hvem der skal sidde i forfatningsråd samt en ophævelse undtagelsestilstanden i landet, der stod øverst på dagsordnen.
fortsæt med at læse
