Kampen om Uafhængighedspladsen er slut. Kampen for at undgå en statsbankerot er kun lige begyndt.
Uroen i Ukraine er langt fra kun politisk, der er i høj grad tale om et land i økonomisk kviksand.
Derfor bliver det afgørende for den politiske udvikling i landet, at der bliver skabt tryghed om den økonomiske situation, vurderer Søren Riishøj, der er lektor i statskundskab på Syddansk Universitet med indgående kendskab til ukrainske samfundsforhold.
»På den korte bane har Ukraine brug for 35 milliarder dollars, hvis landet skal undgå en statsbankerot. På den lange bane er der brug for at modernisere økonomien og gennemføre reformer«, siger Søren Riishøj.
Få rige - mange fattige
Ukraine er et i økonomisk forstand meget polariseret land. En lille del af befolkningen lever i stor rigdom, mens en stor del af befolkningen må klare sig for ganske få midler.
Landets værdier er kontrolleret af de såkaldte oligarker - magtfulde og ekstremt rige forretningsfolk - og delvist også af mafiaen.
Korruptionen i landet er enorm, og Ukraine ligger nummer 144 ud af 177 lande på Transparency Internationals korruptionsindeks for 2013 side om side med lande som Iran, Nigeria og Den Centralafrikanske Republik.
OVERBLIK
Overblik: »Ukraine hænger ikke sammen«EU's udenrigschef Catherine Ashton er rejst til Kijev for at mødes med repræsentanter for det midlertidige styre i landet.
Hun er bekymret over, at kræfter i den østlige og sydlige del af landet åbent taler om at bryde med Kijev og knytte sig tættere til Rusland.
Samtidig lover hun, at EU vil bistå ukrainerne med at skabe fred og velstand.
»Vi er her, fordi vi vil hjælpe Ukraine med at komme videre og fremad på den måde, landet ønsker«, siger Catherine Ashton, ifølge Reuters.
Brug for milliarder
Hvor mange penge EU og Den Internationale Valutafond (IMF) er villige til at låne Ukraine, ønsker hun ikke at komme ind på.
Ifølge de ukrainske myndigheder har landet dog alene i 2014 og 2015 brug for mellem 30 og 35 milliarder dollars til at betale regninger og afdrage på gælden til udlandet.
Ellers vil landet gå bankerot.
Og så er der den lange bane. Her er der ifølge lektor Søren Riishøj brug for omfattende økonomiske reformer og især et opgør med korruptionen i landet.
»Det langsigtede mål er naturligvis at få moderniseret økonomien, men det kan sagtens tage ti år eller flere, hvis det overhovedet lykkes«, mener Søren Riishøj.
Ekspert: Væltet præsident får svært ved at gemme sigHan frygter, at dele af befolkningen nærer for store forventninger til EU og det internationale samfund.
»Faren er, at folk i deres begejstring over det hurtige brud med Janukovitj forventer, at EU kommer med en kæmpe sum penge«.
»Det gør EU og IMF ikke. De kommer med lån og krav om, at det nye styre gennemfører upopulære reformer«, siger Søren Riishøj.
Øst eller Vest
Og en økonomisk hestekur med forhøjelse af varmepriserne, ændrede pensionsregler og et farvel til statsstøtten til virksomheder vil ifølge lektoren gøre ondt på de mange mennesker, som i forvejen lever på et eksistensminimum.
»Det bliver ikke let. Vi så det samme med Østlandene efter 1989 i forbindelse med overgangen til markedsøkonomi«, siger Søren Riishøj.
Ukraine vil retsforfølge Janukovitj ved international straffedomstolNetop forholdet til EU var den indirekte årsag til at ukrainerne i efteråret gik på gaden i protest mod Viktor Janukovitj, som ud af det blå opsagde en samarbejdsaftale med EU for i stedet at knytte Ukraine tættere til Rusland.
Og i Moskva er begejstringen for den seneste dramatiske udvikling i Ukraine derfor til at overse, mener Søren Riishøj.
Hvis Ukraine vender sig mod vest og ikke mod øst, vil det svække den russisk-ledede toldunion, som Vladimir Putin ønsker at skabe med en række tidligere Sovjet-republikker som Hviderusland, Kasakhstan og Kirgisistan som deltagere.
Rusland har da også prompte kaldt sin ambassadør hjem fra Kijev og indstillet sin hjælp til Ukraine, efter at Viktor Janukovitj er blevet afsat.
Samtidig kritiserer den russiske regering EU for at hjælpe udemokratiske kræfter til magten i nabolandet.
Udenrigsminister frygter overgreb på russere
Forleden var ministerpræsident, Dmitrij Medvedev, på banen og kaldte det en fejl, at anerkende de nye magthavere i Kijev. I dag er det den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, som kritiserer EU-landene.
»Rusland er dybt bekymret over udviklingen i Ukraine«, siger Sergej Lavrov i en pressemeddelelse.
Han advarer om, at russere i Ukraine er blevet overfaldet, og at bøller har udøvet hærværk mod den ortodokse kirke i Ukraine og mod mindesmærker over krigshelte fra Sovjet-tiden.
Samtidig opfordrer han EU-landene og vesten til at tage deres ansvar for den seneste udvikling på sig.
»Alle, der er en del af krisen i Ukraine, må udvise ansvarlighed, så tingene ikke udvikler sig yderligere og sikre en tilbagevenden til lov og orden, hvor ekstremisterne ikke kommer til magten«, siger Sergej Lavrov.
fortsæt med at læse
