Situationen på Krim-halvøen i Ukraine udvikler sig time for time. Her er et overblik over konfliktens hovedpersoner og de vigtigste begivenheder i løbet af den seneste tid.
Krim-halvøen:
Krim-halvøen er en region i Ukraine på størrelse med Belgien. Regionen har selvstyre og eget parlament men skal følge ukrainsk lov.
Seks ud af ti indbyggere i regionen er etniske russere. 24 procent er ukrainere og 12 procent såkaldte krimtartarer.
Den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov Rusland overdrog i 1954 halvøen til Ukraine, som dengang var en del af Sovjetunionen.
Hovedpersonerne:
Viktor Janukovitj:
Folkevalgt som præsident i Ukraine i 2010 efter valgkamp mod Julia Timosjenko. Leder af Regionernes Parti. Står for en mere russisk-venlig kurs end Timosjenkos og Jatsenjuks Fædrelandsparti, der ønsker tættere samarbejde med Vesten. Er flygtet til Rusland, hvor han har erklæret krig mod den nye overgangsregering i Kijev, som han kalder illegitim.
Vladimir Putin, russisk præsident:
Har fået grønt lys af det russiske parlament til at anvende militær magt i Ukraine for at beskytte russiske borgeres sikkerhed.
Sergij Aksjonov, selvstyreformand på Krim:
Russisk-venlige Sergij Aksjonov blev forleden valgt som ny formand for selvstyret på Krim. Forinden havde bevæbnede mænd taget kontrol over parlamentet. Den ukrainske regering har erklæret, at han ikke er en legitim repræsentant for myndighederne på Krim. Han har anmodet Putin om at sende soldater til regionen for at skabe ro og sikkerhed.
Arsenij Jatsenjuk, ministerpræsident i Ukraine:
Leder af overgangsregeringen i Kijev. Repræsenterer Fædrelandspartiet og står for en vestlig, liberal politik. Det er samme parti, som heltinden fra Den Orange Revolution, tidligere ministerpræsident Julia Timosjenko, kommer fra.
Oleksandr Turtjynov, fungerende præsident i Ukraine:
Da Viktor Janukovitj blev afsat, blev parlamentsformanden Oleksandr Turtjynov valgt til fungerende præsident frem til præsidentvalget 25. maj. Medlem af Fædrelandspartiet.
Vitali Klitjko, leder af partiet Udar:
Tidligere verdensmester i sværvægtsboksning. Udgjorde sammen med Arsenij Jatsenjuk og den højreorienterede Oleg Tjagnibok den politiske opposition i Ukraine inden afsættelsen af Viktor Janukovitj. Har meddelt, at han går efter præsidentposten til maj. Den måske mest populære politiker, da han i modsætning til de fleste øvrige ikke er plettet af sin politiske fortid.
Oleg Tjagnibok, leder af partiet Svoboda:
Nationalistisk partileder med tætte bånd til blandt andet Le Pens parti i Frankrig. Svoboda var tidligere et regulært nazistisk parti, men Oleg Tjagnibok har drejet det i en mere nationalistisk retning. Partiet vil smide russerne ud af Ukraine, og det er blandt andet på grund af Svoboda, at Putin kritiserer Ukraine for at være styret af ekstremister og fascister.
Tidslinje over konflikten:
2014:
2. marts: Russiske soldater afvæbner ukrainske soldater på flere ukrainske militæranlæg på Krim. Ukraines regering siger, at landet står på randen af en katastrofe og at Rusland reelt har erklæret Ukraine krig.
1. marts: Ruslands præsident, Vladimir Putin, får tilladelse af det russiske parlament til at anvende militærmagt i Ukraine. Vestlige ledere fordømmer Ruslands optræden og kaldet det en krænkelse af Ukraines suverænitet og territoriale integritet. Rusland sender yderligere tropper til Krim. Ukrainske tropper i højeste alarmberedskab.
28. februar: Russiske soldater og militser omringer lufthavne og regeringsbygninger på den ukrainske Krim-halvø.
27. februar: Viktor Janukovitj holder pressemøde i Rusland, hvor han erklærer sig for den retmæssige leder af Ukraine.
26. februar: Den tidligere opposition bliver enige om at danne en overgangsregering frem til maj. Arsenij Jatsenjuk, der er formand for Fædrelandspartiet, udpeges som ny ministerpræsident. Den nye regering bliver dagen efter præsenteret for demonstranterne på uafhængighedspladsen.
24. februar: Der udstedes en arrestordre på Viktor Janukovitj. Han eftersøges for massemord på civile.
22. februar: Viktor Janukovitj flygter fra Kijev i helikopter i ly af natten. Den folkevalgte Viktor Janukovitj bliver senere på dagen afskediget som præsident af parlamentet i Kijev efter en afstemning.
21. februar: Janukovitj indgår en aftale med den politiske opposition om at udskrive snarligt præsidentvalg og afgive magt. Det ukrainske parlament beslutter, at den fængslede oppositionsleder Julia Timosjenko skal løslades.
18.-20. februar: Mindst 87 mennesker mister livet i kampe omkring Uafhængighedspladsen. De fleste er civile men også politibetjente omkommer. Øjenvidner beretter om snigskytter fra sikkerhedsstyrkerne, der dræber demonstranter med præcisionsskud fra hustage omkring pladsen. Ifølge oppositionen havde Janukovitj under et besøg ved OL i Sotji fået ordre fra Putin til at slå hårdt ned.
16. februar: Demonstranter opgiver besættelse af rådhuset i Kijev mod løsladelse af 234 fængslede aktivister.
28. januar: Regeringschef træder tilbage og parlamentet ophæver en ny barsk lov imod protester, som er indrømmelser til oppositionen.
22. januar: De første dødsofre efter konfrontationer i Kijev mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter. Tre demonstranter dræbes, de to af dem med skarpe skud.
2013:
17. december: Ruslands præsident, Vladimir Putin, erklærer, at Moskva vil købe for 15 milliarder dollars ukrainske statsobligationer og sænke gasprisen til Ukraine.
21. november: Janukovitj meddeler, at han ikke vil underskrive en aftale med EU, men i stedet samarbejde med Rusland. Det udløser store demonstrationer. 1. december samles mindst 300.000 mennesker i Kijev til den største demonstration siden 2004.
2010:
7. februar: Viktor Janukovitj vinder over Julia Timosjenko ved præsidentvalget. Timosjenko bliver efterfølgende fængslet efter en politisk dom.
UKRAINES PROBLEM
Ukraines største problem: Statsbankerot truerFAKTA
Fakta: Rusland er før rykket ind i eks-sovjetstaterEKSPERT
Ekspert: Rusland vil gøre Krim til russisk territoriumHISTORIEN BAG
Historien bag: Krudttønden Krim er russernes tabte paradisfortsæt med at læse
