10-15 ukrainske soldater har forladt Ukraines flådebase på Krim-halvøen ubevæbnede og i civilt tøj, fortæller øjenvidner til nyhedsbureauet Reuters.
Det sker efter, at russisksindede demonstranter tidligt i morges indtog basen, der ligger i byen Sevastopol.
LÆS OGSÅ Demonstranter hejser det russiske flag på ukrainsk flådebase
Samtidig fortæller Politikens udsendte på Krim, Claus Blok Thomsen, at han via lokale medier har hørt, at soldater på en base inde i landet cirka 20 minutters kørsel fra Sevastopol frivilligt har overgivet sig til prorussiske militser.
Selv er Claus Blok Thomsen på vej til en militærflyvebase nær Sevastopol, hvor der i sidste uge var skyderier, fordi de ukrainske soldaterne på basen forsøgte at komme ud til deres fly.
Teorier går på, at også den måske vil falde inden dagen er omme.
Flertal for løsrivelse
Krisen på Krim nåede nye højder, da et flertal på den russiskdominerede halvø søndag ved en folkeafstemning stemte for en løsrivelse fra Ukraine. I stedet er ønsket at blive optaget i den russiske føderation, og det accepterede Rusland i går.
På et møde i morges besluttede den midlertidige ukrainske regering at sende viceministerpræsident Vitali Jarema og Igor Tenyukh til Krim for at »løse situationen«, men den mission kan de godt glemme.
De får ikke lov at rejse ind på Krim, siger Krims ministerpræsident Sergej Aksenov til det russiske nyhedsbureau Interfax.
Minder om den kolde krig
Konflikten på Krim har trukket fronterne mellem Rusland og Vesten skarpt op og vækket minder om den kolde krig. Endnu er den ikke eskaleret militært, men begge parter afholder i dag militærøvelser nær halvøen.
Amerikanerne har allieret sig med Rumænien og Bulgarien og har krigsskibet Truxton i aktion i Sortehavet. Russerne er omvendt gået på vingerne og udfører i disse timer en stort anlagt flyveøvelse i den nordvestlige del af Rusland.
Ifølge Reuters er både jetjagere og bombefly involveret.
Økonomiske sanktioner
Som en konsekvens af Krims forsøg på at løsrive sig fra Ukraine har USA og EU indført økonomiske sanktioner, der sigter mod at ramme enkeltpersoner med ansvar for konflikten.
Endnu tøver de vestlige ledere dog med at kappe alle bånd til Rusland af frygt for, hvordan russerne vil svare igen.
LÆS OGSÅ Krims ministerpræsident er på EU's sorte liste
Blandt andet er man bange for, at de vil afbryde olie- og gasforsyningerne til Ukraine og resten af Europa.
At det skulle være nærværende risiko har den største leverandør i Rusland, selskabet Rosneft, dog netop afvist i en pressemeddelelse.
»Rosneft har ingen planer om at ændre omfanget af sine opreationer i Ukraine«, skriver Olievirksomheden.
fortsæt med at læse
