Der er ingen grund til at frygte en regulær krig på Krim.
For selvom en ukrainsk soldat og en prorussisk militsmand i går blev dræbt, da prorussiske militser stormede og indtog en militærbase i udkanten af Krim-hovedbyen Simferopol, kræver det flere dræbte soldater eller nogle helt andre omstændigheder, hvis situationen skulle udvikle sig til regulær krig.
LÆS OGSÅ Politiken på Krim: Ukrainske soldater vil forsvare sig med vandslanger
Det vurderer Mikkel Vedby Rasmussen, der er professor og militærekspert ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, efter at prorussiske militser også i dag har tvunget ukrainske soldater til at nedlægge våbnene og forlade deres baser.
»Det er slemt, hvis en ukrainsk soldat eller tre dør. Og det øger konfliktniveauet. Man kan ikke sætte tal på, hvor mange der skal dø, inden det udløser krig, men det er flere end én i hvert fald«, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
»Man kan sagtens frygte for en krig, men man skal bare huske på, at det gør både den russiske og den ukrainske regering også«, siger han
Rusland vil undgå kampe
Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen er det således udtryk for meget stor tilbageholdenhed fra begge parter, at der indtil nu ikke er løsnet flere skud og dræbt eller såret flere soldater, end tilfældet er, mener den danske militærekspert.
»Det virker, som om russerne har gjort meget ud af at undgå en situation, hvor soldater begynder at skyde på hinanden. Og man må formode, at det er fordi, de ikke har lyst til at eskalere konflikten yderligere, fordi de ikke ønsker, det her skal gå helt galt«, siger han.
Demonstranter hejser det russiske flag på ukrainsk flådebase»Som alle andre vil russerne gerne have det, de gerne vil have, så billigt som muligt. Derfor prøver de at undgå en decideret militærkonfrontation med Ukraine og som følge deraf også med Vesten. Det må være mareridtsscenariet i Kreml«, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Rusland tør ikke genere Nato
Foruden stormløbet på militærbasen i udkanten af Simferopol i går overgik også en anden ukrainsk militærinstallation til russisk kommando i går, da ukrainske soldater frivilligt besluttede, at de fremover refererer til Moskva og ikke Kijev.
Også i dag er flere ukrainske baser kommet på russiske hænder. Mønsteret er det samme som i går; prorussiske militser stormer baserne, hvorefter russisk militær indtager dem, når de ukrainske soldater har overgivet sig.
Forsvars- og sikkerhedspolitisk ekspert og lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, kalder risikoen for krig på baggrund af dagens og gårsdagens baseovertagelser på Krim for ikke-eksisterende.
Simpelthen fordi russerne godt ved, at de vestlige lande ikke ønsker at indlede en krig, siger han.
»Det kommer ikke til at ske. Rusland begynder ikke at lege med Nato-lande, fordi de så risikerer at få nogle på ørerne. Rusland er Nato militært underlegne på alle punkter. Men det er de ikke i forhold til Ukraine, fordi de godt ved, at Vesten ikke gider ofre hverken patroner eller soldater for at redde Ukraine«, siger Peter Viggo Jakobsen.
Russerne bruger civile som skjold
Han forventer, at billedet i de kommende dage vil være det samme som i går og i dag.
Rusland vil forsøge at komme af med de ukrainske soldater, uden at det udvikler sig til kampe. Derfor benytter russerne sig af civile som skjold, når de stormer de ukrainske baser, som Peter Viggo Jakobsen.
»Russerne er ved at overtage kontrollen med det hele på Krim. Halvøen er blevet en del af Rusland nu, så deres udfordring er at få hældt de ukrainske soldater ud - uden at komme op og slås med dem. Derfor sender de en blanding af civile og militær ind på baserne, så ukrainerne ikke kan skyde. Det er rigtig smart«
»Russerne vil bare gerne have styr på tingene nu uden at løbe ind i voldsommere sanktioner«.
Thorning vil optrappe sanktioner mod RuslandIfølge ham går Vestens forsvar af Ukraine kun så langt, som sanktioner og andre ikke-militære tiltag tillader.
»Man er nødt til at spørge sig selv, hvad der sker, hvis vi sætter hårdt mod hårdt og sender tropper ind, der kommer op og slås med russerne. Hvornår stopper det så? Ved det første taktiske atomvåben? Det andet? Eller det tredje? Man er altid nødt til at overveje konsekvenserne to gange, inden man begynder at slås med en atommagt«, siger Peter Viggo Jakobsen.
Han mener derfor, at fremtiden fortsat kommer til at stå i sanktionernes tegn.
»Vesten vil gerne have en forhandlingsløsning, så russerne accepterer resten af Ukraines suverænitet, og vi kan komme videre. Hårdere sanktioner er eksempelvis, at der bliver lukket ned for gassen eller for Carlsbergs investeringer, så det rammer økonomisk og på arbejdspladserne«, siger han.
Angreb lå ikke i kortene
Ifølge Mette Skak, der er lektor ved Aarhus Universitet og ekspert i russiske forhold, er begivenhederne i konflikten mellem Rusland og Ukraine »ikke nogen rar nyhed«.
Hun påpeger, at det lader til, at Rusland i øjeblikket forcerer begivenhederne for at sætte Vesten skakmat. Alligevel er hun overrasket over, at russiske soldater eller russisk sindede soldater i dag har overtrådt den våbenhvile, der blev indgået mellem Rusland og Ukraine og løb indtil den 21. marts.
»Det lå i kortene, at Rusland ikke ville foretage sig noget militært mod de ukrainske soldater, der er mere eller mindre spærret inde på deres baser«, siger Mette Skak.
Amerikansk krigsskib begynder øvelse i SortehavetEndnu har Rusland ikke bekræftet, at soldaterne, der stormede militærbasen, var under russisk kommando. Men selv hvis der er tale om selvbestaltede prorussiske soldater, så har den russiske regering i Moskva ansvaret, siger Mette Skak.
»Det er ikke 100 procent sikkert, at soldaterne handlede på ordrer fra Moskva. Men det er klart, at alt, hvad der sker på Krim nu, er Ruslands ansvar, eftersom Putin i dag har erklæret, at Krim er en del af den russiske føderation. Uanset om man måtte påberåbe sig, at det er nogle lokale provokatører, så er ansvaret entydigt Ruslands«, siger hun.
Rusland vil bruge Krim i storpolitisk skakspil
Ifølge Mette Skak kan der være meget mere på spil i konflikten mellem Rusland og Ukraine end et snævert magtspil om herredømmet over Krim.
»Det kan være en slags storpolitisk nervekrig, der går ud på, at Rusland vil sætte foden ned og tvinge den vestlige verden til at acceptere Rusland som en stormagt, der kan kræve garantier og have retten til at sige nej eller gøre Ukraine til den stødpudestat, som man hele tiden har betragtet landet som«, siger Mette Skak.
LÆS OGSÅ Lidegaard: Krim er ikke blevet russisk
Ifølge Mette Skak er der tegn på, at Vladimir Putin ønsker at bruge situationen omkring Krim aktivt og gøre det lettere for regioner eller stater uden for Rusland at blive optaget i Rusland, sådan som Transnistrien i det nordlige Moldova i går har ønsket.
»Det russiske parlament er ved at lave lovgivning, der skal gøre det lettere for territorier uden for Rusland at få formel optagelse i den russiske føderation«, siger hun.
fortsæt med at læse
