Klokken 11.44 lykkedes det redningsmandskab at bringe den stærkt kvæstede grotteklatrer Johann Westhauser op fra dybet i Riesending-grotterne i Sydtyskland.
»Han forlod grotten klokken 11.44«, siger en talsmand fra redningsmandskabet til AP og tilføjer, at Westhauser i øjeblikket bliver tilset af læger.
Nerverne har siddet udenpå redningsudstyret hele formidaggen, hvor de sidste meter op har taget længere tid end beregnet.
Redningsmandskabet måtte indlægge ekstra hvilepauser undervejs i det svært tilgængelige terræn. Sidste etape op var svær, fordi turen foregik i lodret position.
52-årige Johann Westhauser og to klatrekammerater blev 8. juni overraskede af et stenskred, da de befandt sig i godt 1.000 meters dybde i Riesending-grotterne i de tyske alper. Grottesystemet menes at være Tysklands længste på 19,2 kilometer og dybeste med sine 1.148 meter.
Westhauser fik kvæstelser i hoved og bryst, og mens den ene klatrerkammerat blev i dybet hos Westhauser, begav den anden sig mod toppen for at tilkalde hjælp. Vejen ud tog 12 timer, og først 13. juni nåede medicinsk hjælp frem til Westhauser.
LÆS MERE
Svær opgave: Redning af grotteklatrer går ind i sidste faseSiden da har redningsmandskab kæmpet for at få ham op. I alt har 70 redningsfolk med specialister fra både Østrig, Schweiz og Italien været involveret i arbejdet omkring grotten. Det har ikke været muligt at få maskinel hjælp ned i grottesystemet, så mandskabet har skullet hive ham frem og op ved egen kraft.
Johann Westhauser var med til at opdage grottestystemet nær Berchtesgaden i de tyske alper i 1990'erne og var siden med det det forskerhold, der kortlage grotteområdet.
fortsæt med at læse




























