Mens verden jagtede general Ratko Mladic, gik han rundt i sin have og klippede roser – endda på sin officielle adresse.
Naboerne kendte ham og hans gang i den serbiske hovedstad Beograd og adskillige gange, efter arrestordren fra Den Internationale Krigsforbryderdomstol i den hollandske by Haag var blevet udstedt, var sporet så varmt, at en anholdelse populært sagt lå lige til højrebenet.
Men anholdelsen udeblev, og imens deltog Mladic i militærparader, fødselsdage og andre offentlige begivenheder lige under det internationale samfunds næse.
Sporet bliver koldt i 2001
Det fortæller Florence Hartmann, som var assistent for den forhenværende chefanklager ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien, Carla del Ponte, i den franske dokumentarfilm ’Jagten på Mladic’.
Serbien skal besvare spørgsmål om Mladic
Sporet blev koldt i 2001, men indtil da, vidste, om ikke alle, så i hvert fald tilstrækkeligt, hvor han var – undtagen Vesten.
Jagten på den nu 69-årige Mladic sluttede 26. maj, da han blev anholdt i Serbien i sin fætters hus efter 16 år på flugt, og i dag skal han for anden gang sidde foran dommer Alphons Orie, hvor han muligvis vil tage stilling til skyldsspørgsmålet i de 11 anklagepunkter, der rejst imod ham.
DOKUMENTATION
De 11 anklagerpunkter mod MladicHistorien om Ratko Mladic er historien om en brutal general, der i sine egne øjne kæmpede for sine landsmænd og for et Serbien kun for serbere.
»Ingen får lov til at give så meget som en meter væk af den hellige serbiske jord«, lød det således fra Mladic under ophedede forhandlinger hjemme hos den daværende serbiske præsident Slobodan Milosevic mellem den amerikanske diplomat Richard Holbrookes forhandlingshold og den tidligere bosnisk serbiske leder Radovan Karadzic og Mladic i september 1995.
Jeg beskytter serberne
Ligeledes udtrykker hærføreren i dokumentaren ’Jagten på Mladic - Slagteren fra Srebrenica’ sin uforbeholdne holdning til sine egne gerninger:
»Jeg er ikke krigsforbryder, jeg beskytter det serbiske folk«.
Mladic: Jeg beskyttede mit folkEn dødbringende fare
Den nu afdøde Holbrooke skriver i sine memoirer om Bosnien-krigen ’To End a War’, at han forstår, hvorfor Mladic’ mænd adlød ham ærbødigt.
»Han var, tænkte jeg, en af disse dødbringende kombinationer, som historien udstøder ind i mellem – en karismatisk morder«, skriver han og fortsætter:
»Han afgav en lugt af fare. Det var ikke svært at se, hvor frygtindgydende denne mand kunne være, især på sin egen hjemmebane«.
Stadig betydningsfuld
Men udover historien om en berygtet hærfører er fortællingen om Ratko Mladic også den om en mand, der blandt visse af sine landsmænd, i årene efter krigen, stadig er så populær og betydningsfuld for den nationale selvforståelse, at det lykkedes ham at holde sig skjult ved hjælp af venner, familie og tidligere krigskammerater, men formentlig også af folk på allerhøjeste sted i det serbiske samfund.
»General Mladic, som er anklaget for at have blodet fra Srebrenica mere direkte på sine hænder (end Radovan Karadzic red.), er stadig på fri fod, beskyttet, er jeg sikker på, af frafaldne elementer fra Serbiens statslige sikkerhedsstrukturer«, skriver briten Paddy Ashdown, som var FN’s Særlige Udsending i Bosnien og Herzegovina fra 2002 til 2006, i sin selvbiografi fra 2009 ’A Fortunate Life’.
Ingen stabilitet uden Mladic for domstol
Ashdown, som tidligere har vidnet i Haag, ser det som afgørende for hele stabiliteten på Balkan, at Mladic stilles for en domstol.
»Der kan ikke skabes en stabil fred i det vestlige Balkan uden retfærdighed i Bosnien, og retfærdigheden vil forblive ufuldstændig indtil disse to (Mladic og Karadzic red.) primære arkitekter bag rædslerne i Bosnien begge ender i Haag, hvor de hører til«, skriver han.
fortsæt med at læse
