Da amerikanerne vågner tirsdag 11. september 2001 er den amerikanske drøm i live og har det godt.
USA's rolle i verden er ubestridt, og landet ligner en nation, der på alle tænkelige måder vil forblive på toppen af tinden over alle andre nationer så langt, man kan se frem. Samfundet er dynamisk og præget af velstand, og det er svært at se nogen trussel for den amerikanske supermagt.
Ti år senere er USA krigstræt, dybt forgældet og en udbredt mistillid har bredt sig blandt alminelige amerikanere. Det folk, der altid har været udpræget optimistisk er i dag et pessimistisk folk med mange spørgsmål og en nagende tvivl om, hvad fremtiden vil byde på.
»Det væsentligste træk ved det amerikanske samfund ti år efter terrorangrebene er, at det er blevet et samfund, som er kommet i tvivl om sin egen sundhedstilstand«, lyder vurderingen fra USA-ekspert Mads Fuglede.
Tea-partybevægelsen tiltrækker de irrationelle
Bekymringen for fremtiden giver sig ifølge Fuglede udslag i noget næsten irrationelt.
»Man stemmer for eksempel på politikere, som ikke er en del af systemet, for 'det er jo systemet, der har bragt os i denne situation'. Så er det ikke så vigtigt, hvad kandidaterne står for, bare de ikke er en del af systemet. Sådan stemmer rationelle vælgere normalt ikke«, siger Mads Fuglede, som peger på den republikanske tea-partybevægelse som et udtryk for tendensen.
Krig, skattesænkning og udvidet velfærdsstat
Den første fase efter angrebene, der koster knap 3.000 mennesker livet, er præget af en dyb afmagt og vrede.
SKRIV
Hvordan husker du 11. september 2001?Og samtidig er der en præsident, George W. Bush, der vælger at sige, at man kan føre en yderst omkostningsfuld og omfangsrig krig mod terror, samtidig med, at man udvider velfærdsstaten og sænker skatten.
»Derfor får man et tiår, som er usædvanligt, fordi man under alle andre større krige, amerikanerne har været med i, har sat skatten op eller bedt det amerikanske folk om afsavn, for at man kunne bære byrden«, siger Mads Fuglede.
På den internationale scene bliver der med terrorangrebene lagt stor vægt på militære løsninger fremfor internationalt samarbejde.
Opgøret med allierede
Fra Bush tiltrådte i januar 2001 og frem til september opsagde USA flere internationale aftaler. Blandt andet gjorde man et stort nummer ud af, at fjerne den forhenværende præsident Bill Clintons underskrift fra Kyoto-aftalen.
»Der var kommet en gruppe folk til magten i det republikanske parti, som var meget optaget af, at USA stod i en helt unik magtsituation«, siger Niels Bjerre-Poulsen, som er lektor på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.
Den militære magt skulle bruges, uden at man nødvendigvis skulle konsultere sine allierede i Nato eller FN eller andre.
»Grundtanken var, at man skulle fjerne alle de bånd, der lå på USA's muligheder for at handle udenrigspolitisk«, siger han.
Tanken blev yderligere begrundet med terrorangrebene - situationen var forandret, og USA måtte bruge sin militære magt, som ikke nødvendigvis ville være i konsultation med allierede.
FOTO
»Man begyndte at tale om koalitioner af villige. Der var en gruppe folk omkring Bush, der stillede spørgsmålstegn ved hele ideen om international lov og samarbejde, det blev klart, at det skulle være på USA’s præmisser«, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Laver nyt retssystem
Krigen i Afghanistan blev indledt i 2001, men var hurtigt ikke nok i kampen mod terror.
I forvejen havde man et civilt retssystem og et militært retssystem, men Bush valgte at lave militærtribunaler, som skulle placere terrormistænkte mellem de to retssystemer.
»Ideen var, at så længe man holdt dem uden for amerikansk territorium, ville de ikke få sigtedes rettigheder, som hvis det var en kriminalsag«, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Derfor blev terrormistænkte placeret på Guantanamo eller udleveret til andre lande, hvis man følte sig begrænset i forhold til eksempel forhørsmetoder.
Holdningen til Geneve-konventioner og andre regler, som USA havde været med til at skabe siden Anden Verdenskrig, var nu en luksus, man ikke længere havde råd til.
NIels Bjerre-Poulsen peger på, at særligt efterspillet efter 11. september var med til at forværre selve chokket ved terrorangrebet.
Tiden efter angreb gjorde chokket værre
I tiden efter sendte en person - sandsynligvis en gal videnskabmand - breve med miltbrandsporer, og så begyndte frygten for, at terrorangrebene kun var begyndelsen, at bredte sig.
»Det var selvfølgelig med til at gøde jorden til, at en præsident kunne tage drastiske metoder i brug og opbevare folk uden, at de havde deres rettigheder. Frygten blev det afgørende parameter«, siger Niels Bjerre-Poulsen.
I 2002 kom dokumentet Defence Planning Guidance, som var de nye retningslinjer for, hvordan USA ville agere i verden.
Det var med det dokument, man begyndte at tale om forebyggende angreb. Man ville søge regimeskifte rundt om i verden, man ville gøre det med militære midler og ville forbeholde sig ret til at gøre det uden, at der var nogen nært forestående fare for et angreb eller andre trusler mod den amerikanske sikkerhed.
Meget hænger stadig ved
Men hvor meget hænger ved i dag?
»Formelt ser er der en stor del af de ting som Bush-regeringen knæsatte, der ikke er blevet fjernet igen, eksempelvis militærtribunalerne, men Obama har ikke skubbet på for at udvide præsidentens beføjelser yderligere«, siger Bjerre-Poulsen.
I forhold til den grundlæggende holdning til udlandet, mener han klart, at Obama har været den første præsident, som har erkendt, at USA er på vej ind i ’en post-amerikansk’ verden – at det er et faktum, at nye regionale stormagter, som Kina, Indien, Rusland og Brasilien, vil komme til at spille en større og større rolle, og at amerikansk lederskab må være noget andet, end det tidligere har været.
»Den der my way or the highway har USA ikke råd til i længden, og den er heller ikke formålstjenlig«, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Minderne er fortrængt
I dag har de fleste amerikanere en klar fornemmelse af, at verden er et langt sikrere sted at være.
Men de seneste par år har andre problemer trængt sig voldsomt på. Finanskrisen og den omstændighed, at USA mistede otte millioner job på ganske kort tid i efteråret 2008 har ifølge Niels Bjerre-Poulsen i høj grad fortrængt mange minder.
»Måske ovenikøbet i en sådan grad, at det jo pludselig er blevet et problem for Obama, at han står tilbage med krigen i Afghanistan og andre tiltag. Mange amerikanere spørger nærmest: Er det noget, vi har råd til, og hvorfor er det overhovedet, at vi er der?«.
Mens Mads Fuglede mener, at det amerikanske samfund er inde i en pessimistisk spiral, mener Niels Bjerre-Poulsen, at der i et grundlæggende optimistisk folk som det amerikanske er grænser for, hvor længe man kan have en politisk debat, der først og fremmest drejer sig om frygt.
»At den optimisme så har svære kår i øjeblikket skyldes, at der ikke er frygt for nyt terrorangreb, men økonomien og jobmangel«, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Lander på fødderne
Også Mads Fuglede mener, at amerikanerne nok skal lande på fødderne.
»De har et ret dynamisk samfund, og der er mange parametre at skrue på. Men der er en ledelseskrise og en tillidskrise, og den har været der i lang tid. Derfor tror jeg, at amerikanerne både økonomisk og spirituelt skal ramme bunden endnu mere, før det vender. Men der er intet der får mig til at tro, at det ikke vender«, siger han.
fortsæt med at læse
