Lyt til artiklen
I en gyde i en del af Damaskus, som regimet kontrollerer, har en flok børn stillet sig op på række, så de danner en kontrolpost. De har pandebånd på og taler til mig med en sjov dialekt. Nogle af dem har pinde, som de har bundet tøjstumper fast på. De holder pindene op mod deres skuldre, som om det var geværer. De skiftes til at spille de forskellige roller.
Nogle gange er Ahmet den soldat, der har ansvaret for kontrolposten. Lidt efter spiller han en civil borger. Da jeg skal igennem deres kontrolpost, standser de mig og beder om at se mit ID-kort. Jeg viser dem et tilfældigt kort, som jeg finder i min lomme, og Ahmet siger, at han vil tilbageholde mig. Jeg får først lov til at gå, da jeg har givet dem bestikkelse: Et stykke chokolade.
