Vi begynder med lidt statistik.
Sverige er det land i Europa, hvor flest søgte om asyl sidste år set i forhold til befolkningens størrelse. Tendensen er fortsat i 2014, hvor omkring 75.000 mennesker indtil videre har søgt tilflugt i Sverige. Til sammenligning har omkring 13.000 personer bedt om asyl i Danmark.
Renset for forskellen i antal indbyggere de to broderlande imellem, så skulle Danmark op på over 40.000 asylansøgere for at nå det svenske niveau. Med andre ord er flygtningestrømmen til Sverige set i forhold til indbyggertal mere end tre gange større i Sverige end i Danmark.
Statsminister med 62 dage på posten
Alligevel er det Danmark, der strammer sine regler for asyl. Her i landet er det kun de to partier på venstrefløjen SF og Enhedslisten, som har erklæret, at de er imod regeringens forslag til asylstramninger. Resten vil begrænse antallet af flygtninge i Danmark. Og de borgerlige partier kritiserer regeringen for at have lagt et alt for slapt forslag frem i folketingssalen.
Helt anderledes forholder det sig i Sverige, hvor det eneste såkaldt indvandrerkritiske parti, Sverigedemokraterna, har udløst en historisk politisk krise i landet ved højst usædvanligt at sikre et flertal imod regeringens finanslov. Det fik i går statsminister Stefan Löfven (Socialdemokraterne) til at annoncere, at han efter blot 62 dage på posten vil udskrive ekstravalg til Riksdagen til afholdelse 22. marts næste år.
Trods det skyhøje antal asylansøgere i Sverige gør ingen af de øvrige partier mine til at stramme reglerne. Ved valget til Riksdagen i september endte Sverigedemokraterna via en fordobling af sit stemmetal som tungen på vægtskålen i svensk politik. Socialdemokraterne og venstrefløjen kunne ikke mønstre flertal alene. Og det kunne de fire borgerlige partier i Alliansen heller ikke.
Samtidig ønsker ingen af de to fløje at arbejde sammen med Sverigedemokraterna (SD), der ifølge de øvrige partier i Riksdagen er et »ekstremt« parti.
LÆS ARTIKEL
Svenske aviser: Nu må de store blokke samarbejdeDet var denne plads helt uden for indflydelse, der forleden fik Sverigedemokraternas fungerende politiske leder, Mattias Karlsson, til at bebude, at partiet ville stemme imod regeringens forslag til et budget for næste år. I stedet for - som det er vanlig praksis i Sverige - at lade det største mindretals budget køre igennem Riksdagen. SD krævede opstramninger i udlændingepolitikken - regeringen sagde nej. Resultatet blev en historisk politisk krise og det første valg i Sverige i utide siden 1958.
Det var den situation, som fik den svenske avis Dagens Nyheter til på lederplads at mene, at SD er et parti, der vil sabotere det politiske system.
Et åbent brev til statsminister Löfven
Men hvad er det egentlig, Sverigedemokraterna vil? Med sloganet 'tryghed og tradition' og en stribe blågule blomster strøet ud over sin hjemmeside byder partiet læserne velkommen. Her kan man læse et åbent brev, som Mattias Karlsson i sidste uge skrev til statsminister Stefan Löfven for at advare ham om, hvad Sverigedemokraterna krævede til gengæld for at stemme for regeringens forslag til budget. Han indleder brevet med at undre sig over, at statsministeren lægger ansvaret for regeringens problemer over på andre.
»Derfor vil jeg for det første minde dig om, at det hovedsageligt er dig som regeringsleder, der har ansvaret for at skabe parlamentarisk stabilitet, og den eneste årsag til, at så mange nu taler om en regeringskrise er, at du har mislykkedes med at skabe et flertal for din politik. For det andet vil jeg minde dig om, at der faktisk findes et parti, som er klar til at tage et ansvar, og at du i løbet af bare et par dage kunne være sikker på, at dit budgetforslag bliver vedtaget«, skriver Mattias Karlsson.
LÆS PORTRÆT
Portræt: Löfvens mareridt er inspireret af Pia KjærsgaardDerefter kommer ti politiske krav, som regeringen skulle imødekomme for at få sin finanslov gennem Riksdagen. Det første punkt er det afgørende, og det er forudsætningen at de resterende punkter kan gennemføres. Det handler om at begrænse indvandringen til Sverige, og Mattias Karlsson indleder med at stille sig på befolkningens side mod magthaverne:
»I flere årtier har et flertal i den svenske befolkning ønsket at fastfryse eller begrænse indvandringen. Det har magthaverne valgt at ignonere. Masseindvandringen har i stedet fået lov til gradvist at blive øget til niveauer, som er meget ekstreme i forhold til vores befolkningstal, nabolande, vores historie og vores kapacitet til at modtage dem«.
Den »ekstreme indvandringspolitik som helhed underminerer velfærden og slider på vores land politisk, socialt og kulturelt. En række kommuner og myndigheder har den seneste tid advaret om, at vi står over for et truende systemkollaps«, argumenterer den fungerende partileder.
Krav om halvering af indvandring
Han vurderer derefter, at »masseindvandringen« skal mindskes med 90 procent, for at situationen kan komme helt under kontrol. Men partiet vil stille sig tilfreds, hvis indvandringen kommer ned på samme niveau som under den socialdemokratiske statsminister Göran Perssons regeringstid fra 1996 til 2006.
»Overført til i dag ville det svare til et fald i indvandringen fra asylansøgere og deres pårørende med omkring 50 procent. Bygget på tallene i dit eget budgetforslag skulle en halvering i indvandringen fra asyl- og familiesammenføring resultere i en besparelse på mindst 78 milliarder kroner (62,5 milliarder danske kroner, red.)«, skriver Mattias Karlsson til statsministeren.
LÆS ANALYSE
Analyse: Nu venter et svensk selvopgørPartiet vil bruge de frigivne milliarder på blandt andet følgende: Øget støtte til de mest udsatte flygtninge i verden gennem flere penge til FN's Højkommissariat for flygtninge, FN's Fødevareprogram, UNICEF og Verdensbankens indsats over for de værst ramte mennesker verden over og de mest udsatte lande.
Derefter kommer en række velfærdspolitiske krav om bedre børnepolitik, ligeløn, bedre livskvalitet for fattige ældre, mere tryghed, flere penge til forsvaret, statslig støtte til ofre for kriminalitet, bedre vilkår for små erhvervsdrivende, flere plejepladser og penge til medicin til ældre samt støtte til udkantsområder.
Statsminister Stefan Löfven valgte som bekendt at se stort på det åbne brev med kravene fra fungerende partileder Mattias Karlsson (SD). Resultatet blev et såkaldt »ekstravalg«. Spørgsmålet er så, hvilken rolle indvandringen kommer til at fylde i den kommende valgkamp.
13 procent af stemmerne over for 87 procent
Som nævnt i brevet er en stribe svenske kommuner bekymrede for, om det kan lade sig gøre at integrere de mange flygtninge og indvandrere. Og Mattias Karlsson gjorde det på et pressemøde i aftes klart, at Sverigedemokraterna vil give stemme til »det tavse flertal« i Sverige og gøre det kommende valg til en »folkeafstemning for eller imod indvandring«.
Men de to store blokke i svensk politik vil hellere tale om skoler, uddannelser, vækst, job og nye virksomheder. Stefan Löfven gjorde det på sit pressemøde meget klart, at han fortsat ikke ønsker at arbejde sammen med det uglesete parti, Sverigedemokraterna.
»Jeg vil ikke acceptere, at Sverigedemokraterna bestemmer. De har 13 procent af vælgerne bag sig, vi andre har 87 procent«, sagde statsministeren, da han bebudede nyvalg.
LÆS ARTIKEL
Löfven udskriver valg i Sverige efter nederlagSenere på aftenen efter de borgerlige partiers pressemøde blev Moderaternas måske kommende formand Anna Kinberg Batra spurgt, om partiet vil følge SD's krav om stramninger i udlændingepolitikken. Moderaterna havde med Fredrik Reinfeldt statsministerposten indtil valget i september, men Reinfeldt valgte at gå af, da han ikke ville regere på stemmer fra SD.
»Jeg er stolt over den politik, som vi førte i valgkampen, og som vi bygger samarbejdet i Alliansen på. Sverige kan tage et ansvar i verden, når vi har flygtningestrømme på grund af krig«, sagde Anna Kinberg Batra.
Politiske eksperter i Sverige peger på, at Sverigedemokraterna meget vel kan blive styrket ved det kommende valg og dermed fortsat have en position som tungen på vægtskålen i svensk politik.
Samarbejde hen over midten eller med SD
Det kan betyde, at situationen vil være den samme, som den der førte til den historiske politiske krise, der i går kulminerede med nyheden om, at svenskerne skal til valg i utide. For dermed vil de to blokke - de fire borgerlige partier over for Socialdemokraterne, Miljöpartiet og Vänsterpatiet - være tvunget til at arbejde sammen og blive enige om et budget, til trods for at de stod milevidt fra hinanden under forhandlingerne om en finanslov med hvert deres forslag.
Alternativet er, at den blok, der opnår det største mindretal til valget og dermed regeringsmagten, vil blive tvunget til at arbejde sammen med SD, der altså kræver en prop i indvandringen til Sverige som betingelse for ikke at trække tæppet væk under en ny regering i forbindelse med forhandlinger om Sveriges næste budget.
fortsæt med at læse
