Frygt: Terrorister på lur efter radioaktivt materiale

Tanken om, at terrorister får adgang til atomkraftværker og radioaktivt materiale, vil nok sende et gys igennem de fleste.

Men det uhyggelige scenarie er ikke usandsynligt. Da terroren i sidste uge ramte lufthavnen og metroen i Bruxelles, evakuerede myndighederne øjeblikkeligt Belgiens to atomkraftværker.

Allerede inden angrebet i Bruxelles havde de belgiske myndigheder nemlig mistanke om, at de to brødre Khalid og Ibrahim El Bakraoui, der i sidste uge sprængte sig selv i luften i den belgiske hovedstad, ville angribe landets atomkraftværker.

Mistanken opstod, da myndighederne i november fandt ud af, hvordan de to brødre havde overvåget chefen for det belgiske atomforskningscenter. Det lykkedes som bekendt ikke for de senere selvmordsbombere at angribe atomkraftværkerne, men to dage efter angrebet i Bruxelles blev en vagt fra et belgisk atomkraftværk skudt og hans adgangskort stjålet.

Episoden illustrerer, at risikoen for, at terrororganisationer i fremtiden angriber atomfaciliteter eller kommer i besiddelse af radioaktivt materiale, langtfra er drevet over.

»Ifølge International Atomic Energy Agency var der 2.734 episoder med blandt andet tyveri og illegal besiddelse af nukleart og radioaktivt materiale mellem 1993 og 2014, så i teorien vil en person fra Islamisk Stat sagtens kunne få fingrene i det nødvendige materiale til at lave en såkaldt ’beskidt’ bombe«, siger Cindy Vestergaard, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

OVERBLIK

En beskidt bombe indeholder radioaktive stoffer, der ved eksplosionen spredes i et større område og udsender stråling. Og der er eksempler på, at materialerne til en beskidt bombe er forsvundet i områder, hvor Islamisk Stat er til stede.

Eksempelvis rapporterede den irakiske regering sidste år, at yderst farligt radioaktivt materiale var blevet stjålet. Nyhedsbureauet AP afslørede samme år, hvordan sælgere på det sorte marked i Moldova forsøgte at afsætte radioaktivt materiale fra det tidligere Sovjetunionen til netop Islamisk Stat.

Ifølge Cindy Vestergaard er det dog på nuværende tidspunkt begrænset, hvad en terrororganisation med adgang til radioaktivt materiale vil kunne finde ud af at bruge det til. Hun forklarer desuden, at en beskidt bombe skaber enormt meget frygt, men afhængig af materialet vil den sandsynligvis »ikke få kæmpe sundhedsmæssige konsekvenser« for det område, hvor den springer.

Begrænset effekt

Frygten for, at terrororganisationer angriber atomkraftværker eller forsøger at få fat på radioaktivt materiale, er ikke noget nyt fænomen, fortæller Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Center for Militære Studier.

»Frygten for terror mod atomkraftværker har eksisteret længe, og det er noget, efterretningstjenesterne er opmærksomme på. Det samme gør sig gældende i forhold til beskidte bomber. Det, der bekymrer efterretningstjenesterne, er, at det er relativt simpelt at få fat på radioaktivt materiale«, siger han.

Derimod er det mere besværligt at få adgang til et atomkraftværk. Og hvis Islamisk Stat skulle trænge ind på et kraftværk, er det ikke sikkert, at de kan gøre markant skade. For eksempel er det stort set umuligt at komme ind til reaktorerne, hvor det radioaktive materiale befinder sig, forklarer Bent Lauritzen, afdelingschef på Center for Nukleare Teknologier ved DTU.

»I selve byggeriet omkring et kernekraftværk er der stor fysisk beskyttelse på grund af selve kernekraftens natur – man vil undgå at der slipper radioaktivt materiale ud, hvis der sker en ulykke. I Frankrig har man også en ydre reaktorsikring, der skal forhindre ulykker ved flystyrt«, siger han.

»Det radioaktive materiale er simpelthen beskyttet af metertyk armering, og selve værket er bygget til at lukke automatisk ned, hvis der sker forstyrrelser. Hvis man smed en bombe, er min vurdering, at man ikke ville kunne lave alvorlige skader«, siger Bent Lauritzen.

fortsæt med at læse

Selvom færre europæere dør i terror, er truslen ikke nødvendigvis mindre