Koordinaterne for det valgte mål var korrekte.
Det var til gengæld også det eneste, der fungerede efter bogen en stjerneklar oktobernat sidste år over den nordøstlige afghanske provinshovedstad, Kunduz.
Desværre virkede måludpegningsudstyr og det ’Data Link’, der sikrer kommunikation mellem alle parter på jorden og i luften, ikke om bord på det såkaldte ’Gunship’ fra USA’s luftvåben.
Derfor fik mandskabet aldrig bekræftet, om det var de koordinater, de lod døden i form af 209 skudsalver regne nedover. I stedet stolede de på, hvad de kunne se fra luften og de beskeder, de fik, fra specialuddannede amerikanske soldater nede på jorden.
Alt det og meget andet var til gengæld forkert, da flyets pilot gav grønt lys for at starte beskydningen af bygningen. Dermed bragte den anonymiserede pilot, hans mandskab og hele kæden af beslutningstagere, der ellers skal forhindre fejlangreb, USA ind på listen over lande som Syrien, Rusland og Saudi-Arabien, der sammen med diverse oprørsgrupper står bag de stadig mere almindelige angreb på sundhedspersonale og hospitaler i verdens konflikter.
En tendens der er en af forklaringerne på, at Læger uden Grænser (MSF) har besluttet at boykotte FN’s humanitære topmøde om få uger.
LÆS ARTIKEL
Læger uden Grænser har fået nok af FNRapport: fejl på fejl
Under AC-130 Spooky flyet spredte salverne fra den hurtigtskydende haubitzerkanon, maskinkanonen og det tunge Gatling-maskingevær i ordenes mest konkrete form død og ødelæggelse. Men det var ikke Taleban eller andre fjender af Vesten og regeringen i Kabul, hvis kroppe blev flået fra hinanden. Det var læger, sygeplejersker, vagtmænd, pårørende og patienter på MSF’s hospital i byen.
I slutningen af april offentliggjorde det amerikanske forsvarsministerium dele af en 3.000 sider tung militær efterforskning af beskydningen. Hovedkonklusionen er klokkeklar, angrebet var en fejl, målet var ikke lovligt i henhold til krigens love, og MSF havde gjort alt for at oplyse amerikanerne om hospitalets koordinater, funktion, bemanding og meget mere.
Alligevel konkluderede lederen af undersøgelsen, general Joseph Votel, at USA ikke havde begået en krigsforbrydelse, og at de i alt 16 soldater - der begik fejl og forsømmelser - ikke skulle retsforfølges. De pårørende skulle nøjes med erstatninger per kulance på 3.000-6.000 dollar.
»Det var en tragisk hændelse«, sagde Votel. Om de amerikanske soldater sagde generalen, at de »ikke fulgte reglerne for angreb i krigens love«.
De 16 soldater med rang fra specialist til en enkelt general har alle modtaget mere eller mindre strenge såkaldte disciplinære straffe, og hele opklaringen holdes indenfor det militære system. Soldaterne må - udover den personlige skyldfølelse - alene leve med suspension, degradering eller ’reprimander’.
Det har ikke gjort indbyggerne i Kunduz venligere stemte overfor USA og Vesten, og det har heller ikke mildnet MSF’s vrede.
Krav om uvildig undersøgelse
Organisationens præsident, Meinie Nicolai, er ikke tilfreds med den interne militære undersøgelse, og MSF kræver en uvildig kulegravning. »Der er ubesvarede spørgsmål omkring angrebet, der blev beordret som selvforsvar, selv om det var en rolig nat. Hvorfor afbrød de ikke angrebet, hvis de havde tekniske problemer, de har pligt til at tage alle forholdsregler, og de var i tvivl om målet«, spurgte Meinie Nicolai.
MSF rejser her et par af de centrale spørgsmål efter udredningen af angrebet. Det står klart, at kampene mellem afghanske regeringssoldater støttet af amerikanske specialstyrker fra ’De Grønne Baretter’ aftog dagen før angrebet, men styrkerne var trætte og manglede forsyninger. Måske var det medvirkende til den lange kæde af fejlslutninger.
Der er ikke fundet dokumentation for, at hverken amerikanske eller afghanske soldater blev beskudt fra hospitalet, og USA anerkender klart, at hospitalet ikke blev brugt af Taleban, sådan som den afghanske regering ellers har hævdet.
:
En præcis og dødelig fejlMen meget andet gik også galt den nat. Ifølge rapporten var flyet blevet beskudt med et missil - i sig selv en sensationel oplysning, da Taleban normalt ikke antages at råde over den slags våben - beskydningen tvang flyet til at afvige fra dets kurs, og da det returnerede til området, var mandskabet i tvivl om, hvor målet var.
Ud fra deres optiske udstyr, der kan gengive persondetaljer fra flere hundrede meters højde, fokuserede flyet på hospitalsbygningen, der ligger 440 meter fra den bygning tilhørende den afghanske efterretningstjeneste, som Taleban havde erobret.
Over en fungerende radio beskrev en amerikansk specialist på jorden det ’rigtige’ mål i vage vendinger for flybesætningen. Beskrivelsen passer på dusinvis af bygningskomplekser omgivet af »en høj mur og med flere forskellige bygninger indenfor muren« - herunder hospitalet.
Flybesætningen fortalte specialisten, hvordan de kunne se ni personer bevæge sig mellem de bygninger, som de antog var målet.
Ifølge New York Times beskrivelse af rapportens indhold fik oplysningerne fra flyet specialisten til at konkludere: »Compounden (bygningskomplekset red.) er i øjeblikket under Talebans kontrol, så de ni personer er fjender«. Men aktiviteterne om natten skyldtes, at hospitalspersonalet benyttede kamppausen til at gennemføre en række operationer, der var blevet udsat, mens man søgte ly for kampene.
Misforståelser og antagelser
Det fremgår ikke af den offentliggjorte del af rapporten, hvordan flybesætningen kunne overse de to store MSF-flag, som hospitalet ifølge MSF havde anbragt på bygningernes tag, da det ikke længere var for farligt at bevæge sig derop.
Derimod beskriver rapporten tvivlen i flyet, efter de havde fået besked fra jorden på at »blødgøre målet for vores afghanske partnere«.
»Så han vil have os til at skyde«? spurgte et besætningsmedlem sine kollegaer.
»Jeg er ikke sikker på, hvad blødgøre betyder«, svarede flyets navigatør.
»Spørg ham«, lød ordren fra piloten.
Det gjorde de, og svaret var, at »hensigten er, at alle de mulige mål skal ødelægges«.
Men tvivlen hos besætningen var ikke forsvundet. Et besætningsmedlem siger: »Jeg synes, vi skal blive enige om, hvad »alle de mulige mål« egentlig betyder«.
»Når der bliver sagt »mulige mål«, så tænker jeg, at du er ude, så finder du grimme ting, og så skyder du dem«, konkluderer et andet besætningsmedlem.
Klokken 02.08 affyrede flyet den første salve, der slog ned i området mellem de to bygninger, hvor de havde set de ni personer gå rundt.
På jorden har de overlevende beskrevet, hvordan kollegaer, der befandt sig i det fri, nærmest blev indhentet af nedslagene fra det tunge maskingevær, hvorefter de faldt om.
Inde i hospitalet brændte patienter ihjel i deres senge, operationsstuer blev forvandlet til et inferno, mens overlevende læger forsøgte desperat at redde hårdt sårede kollegaer.
Den sidste fejl den nat opstod, da MSF 10-11 minutter inde i det fatale angreb fik fat i den øverste ledelse for de amerikanske styrker i Afghanistan der konkluderede en officer, at angrebet ikke skulle standses, fordi der var mangelfulde oplysinger fra egne styrker, og at et ophør kunne »udsætte egne styrker for risiko«.
Der gik yderligere 15-20 minutter, før kugleregnen over Kunduz ophørte.
fortsæt med at læse
