Skal Rusland og Danmark kammeratligt dele havbunden i Det Nordlige Ishav imellem sig, herunder punktet Nordpolen?
Ja, mener Ruslands miljø- og råstofminister, Sergej Donskoj. På et regeringsmøde i Kreml onsdag fremlagde han et opsigtsvækkende forslag: Rusland og Danmark bør straks åbne forhandlinger om, hvordan havbunden skal deles.
De to lande har vakt international opsigt ved begge at fremlægge et enormt territorialkrav på havbunden af Det Nordlige Ishav. Men kravene overlapper: Begge lande mener at have ret til et område på 550.000 kvadratkilometer langs en undersøisk bjergkæde, Lomonosovryggen, der løber mellem Grønland og Rusland.
LÆS ARTIKEL
Rusland kaster sig ind i kampen om NordpolenI 2014 og 2015 afleverede de to lande hver deres krav til en videnskabelig komité under FN, der skal vurdere, om bjergkæden geologisk hører til det ene eller det land. Det kan nemt tage 5-10 år, før sagkundskaben udtaler sig – og dommen kan være, at begge lande har ret og selv må forhandle grænsen.
Putin var nysgerrig
Det er denne proces, Sergej Donskoj nu foreslår at kortslutte. I stedet bør der ifølge Donskoj laves en grænsedragning i mindelighed.
»Det ville være en god idé at organisere (...) drøftelser med Danmark her til efteråret om at underskrive en aftale om den foreløbige afgrænsning«, sagde han ifølge en udskrift af regeringsmødet på Kremls officielle hjemmeside.
Præsident Vladimir Putin spurgte kort ind til forslaget, men kommenterede ikke yderligere.
Forventningen er, at også Canada snart vil indgive et krav om havbunden i Det Nordlige Ishav, og at dette krav vil overlappe med i hvert fald det danske krav og måske også det russiske. Sergej Donskoj nævnede dog intet om Canada i sit forslag.
Ekspert: En god mulighed
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Kristian Jensen (V). Den russiske ministers forslag er dog en tydelig diplomatisk åbning til Danmark, mener Jon Rahbek-Clemmensen, der er lektor og Arktis-ekspert ved Syddansk Universitet.
»Det er en rimeligt stor nyhed, hvis Rusland lægger op til en forhandling. Danmark har en interesse i at få skudt dette spørgsmål ud af verden hurtigt, så hvis det kan klares under ordnede forhold, så er det en fordel«, siger han.
Baggrunden er indviklet. Den ekspertkommission under FN, der skal vurdere krav over hele verden på havbunden i internationalt hav, har en lang kø i sagsbehandlingen. Det tager tid at vurdere de omfattende datasæt, der skal til for at bevise, om en bestemt kvadratmeter havbund hører sammen med det ene eller det andet land.
LÆS ARTIKEL
Eksperter: Dansk krav om Nordpolen vil irritere RuslandRusland forventer et svar om 3-5 år, mens Danmark, der er langt bagude i køen, kan vente i 10 år eller mere. Dermed kan der ske det, at Rusland får videnskabeligt ja til at have ret til området, mens det danske krav stadig er undervejs. Det betyder juridisk set intet, men i praksis meget, fordi Rusland kan vinde en slags hævd på området – noget, der har bekymret den danske regering.
Russerne kan dog også ønske at bilægge striden i fred og ro, uden at det bliver til et stort indenrigspolitisk spørgsmål, påpeger Rahbek-Clemmensen: Moskvas kurs i Arktis har de seneste år været at undgå konflikter.
Vil du gerne følge med i de nyeste artikler fra Adam Hannestad eller Internationalt, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.
