Rusland kræver militærindgreb i Georgien

En ny konflikt truer den urolige Kaukasusregion, som siden Sovjetunionens opløsning har været skueplads for en række krige og væbnede sammenstød. Denne gang gælder det en strid mellem Rusland og Georgien. Moskva hævder, at Pankisiområdet i det nordlige Georgien har udviklet sig til et centrum for international terrorisme, som det er nødvendigt at bekæmpe med militære midler. Den georgiske ledelse er ifølge Kreml ikke parat til at eliminere terrorister fra Tjetjenien, Dagestan og også fra al-Qaeda, som angivelig holder til i Pankisi. Derfor vil Rusland hjælpe. Men tilbuddet er blevet afvist både af Georgien og USA. Amerikansk bistand Der er omkring 200 amerikanske militæreksperter i Georgien. De træner georgiske soldater i specialopgaver som bekæmpelse af terrorister. USA mener ligesom Rusland, at Pankisi er et problem. Men USA er imod en russisk intervention i det uafhængige Georgien. Pankisi er et svært tilgængeligt bjergpas, som grænser op til Tjetjenien, og som tjetjenske oprørere bruger som en base. Blandt dem kan der være folk fra al-Qaeda. Det menes også, at forstærkninger og forsyninger til tjetjenerne kommer via Pankisi, oftest fra de arabiske lande, som støtter de proislamiske rebeller. Det erkender georgiske ledere med præsident Eduard Sjevardnadse i spidsen, men de siger, at Rusland skal holde sig udenfor, fordi Georgien er i stand til selv at løse problemet og rense Pankisi for radikale islamister. Georgiske styrker har allerede anholdt en række oprørere fra Tjetenien, men Sjevardnadse nægter at udlevere dem til retsforfølgelse i Rusland. Han vil først se beviser på, at de virkelig er terrorister. Og han vil give asyl til de rebeller, som overgiver sig frivilligt. Terroristcenter Hans holdning irriterer Moskva stadig mere. Udenrigsminister Igor Ivanov erklærede i sidste uge, at Georgien har udviklet sig til det næstfarligste center for international terrorisme lige efter Afghanistan. Samme dage rejste Ruslands statsanklager til den georgiske hovedstad Tblisi for at blødgøre Sjevardnadse, men det vil ifølge iagttagere næppe lykkes. Høgene i Moskva taler stadig mere åbent om at intervenere i Pankisi uden Georgiens samtykke. Flere har allerede foreslået at bede FN's sikkerhedsråd om tilladelse til et luftangreb. I Tblisi svarer politikere, at en russisk aktion ville være lig med en krigserklæring til Georgien. Og Sjevardnadse advarer om, at der i Pankisi også befinder sig mindst 4.000 civile flygtninge fra Tjetjenien, hvis liv ville være i fare. Men Moskva reagerer på alle argumenter med at gentage, at der er grund til at tvivle på Georgiens seriøse vilje til at kæmpe mod terrorisme. Og vil Georgien ikke selv, må andre gøre det.