Mindre end to uger før det makedonske valg, skæver EU bekymret til landet, som har store problemer med at håndtere sine konflikter. Den sidste måned har været præget af næsten daglige bortførelser, skyderier og ildspåsættelser. Både etniske makedonere og albanere menes at stå bag. EU's udenrigspolitiske chef, Javier Solana, besøgte i dag landet for at sikre sig at fredsaftalen overholdes og konflikterne bliver holdt i stram snor. Efter et albansk oprør i den første halvdel af 2001, gik landets største partier med EU's hjælp sammen om at sikre den albanske del af befolkningen flere rettigheder. Albanerne udgør en tredjedel af de to millioner mennesker i den tidligere jugoslaviske republik. Fredaftale splitter de to befolkningsgrupper Eksperter i makedonsk politik er ikke overraksede over den pludseligt opblussede uro. Ifølge Ritzau mener de, at fredsaftalen ikke har hjulpet på den markante adskillelse mellem de to folkegrupper og at valget giver mulighed for at score point ved at spille på eniske forskelle. Det største af regeringspartierne, Det Nationalistiske VMRO-DPMNE, har således krævet albanernes tidligere leder for den nu afbevæbnede Nationale Befrielseshær, Ali Ahmeti, dømt for krigsforbrydelser. Det er i direkte strid med Ohrid aftalen, som giver amnesty til tidligere albanske oprørere. Favorit til valget præsenterer minoriteter Ali Ahmeti er siden den Nationale Befrielseshær gået ind i politik og dannet sit eget parti, Den Demokratiske Union for Integration, BDI, som ifølge meningsmålingerne vil blive det største albanske parti ved valget. Partiet har et moderat program og vil arbejde for at realisere Ohrid-aftalen. Hvis meningsmålinger får ret, vil valget blive vundet af Makedoniens Socialdemokratiske Union, der er gået i valgkoalition med en række partier, der repræsenterer minoriteter. Dog ikke etniske albanere, skriver Ritzau. EU villig til at indsætte styrker Makedonien er præget af voldsom korruption, enorm arbejdsløshed og meget lave indkomster. EU følger meget nøje udviklingen gennem EU's repræsentant i landet, Alain Le Roy, og håber at fredsaftalen vil lykkedes. Hvis det modsatte bliver tilfældet, har EU erklæret sig villige til at erstatte NATO's styrker i landet. Hvis det sker, vil det blive den første militære opgave for fællesskabet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























