Hævnaktion vil følge hævnaktion

Da han for nogle måneder siden fulgte Politikens medarbejder ud på gaden efter et interview i hjemmet i den nordlige del af Gaza by, udpegede Ismail Abu Shanab en snes skudhuller i husets facade. »Israelerne?«, lød spørgsmålet, på trods af at ingen israelsk soldat har sat sine ben i den del af Gaza siden 1994. »Nej«, grinede Hamastalsmanden, »det lavede de palæstinensiske sikkerhedsstyrker, da de engang kom for at anholde mig, efter at nogen havde affyret mortergranater ind over grænsen til Israel. Men det lykkedes dem selvfølgelig ikke«. Den lattermilde Ismail Abu Shanab har i årevis været en af de Hamasledere, der yndede at tale med udenlandske journalister. Han befandt sig i organisationens top. Fremstod ofte som mere pragmatisk end f.eks. Abdel Aziz el-Rantissi, men var det næppe. Han ville fred, sagde han blandt andet, men undlod ikke at give sin udelte støtte til den »væbnede kamp imod besættelsen«. I Hamas' ordbog betyder det selvmordsterrorangreb. Missilangreb Abu Shanab omgav sig altid med bevæbnede mænd. Det hjalp ham ikke. I går blev han sammen med sine to livvagter dræbt på stedet midt i Gaza bys bedste distrikt. Israelske militærhelikoptere affyrede to missiler imod den bil, de kørte i. »Allahu Akbar« - »Gud er den største«. Med råb og knyttede næver, der ifølge øjenvidner var dyppet i blod og aske, krævede unge Hamastilhængere i Gaza i går hævn for drabet på deres leder. Ingen, hverken i Israel eller i de palæstinensiske områder, var i går i tvivl om, at Abu Shanab betalte med sit liv for det Hamasangreb på en israelsk bus i Jerusalem, der tirsdag kostede 20 israelere, heriblandt mange små børn, livet. Lige så lidt var nogen i tvivl om, at man i de kommende dage vil se den hævn, de unge Hamasfolk i går krævede, i form af yderligere angreb i Israel. I Israel trak man blot på skuldrene ad Hamastalsmanden Rantissis højtidelige erklæring i Gaza i går, om at den midlertidige våbenhvile, den såkaldte hudna, nu er slut. Våbenhvilen blev indgået mellem Hamas, Islamisk Jihad og det palæstinensiske selvstyre, og den skulle have afholdt Hamas fra at udføre terrorangreb fra slutningen af juni og tre måneder frem. For israelerne sluttede troen på, at man kan stole på et våbenhvileløfte fra Hamas, allerede med den blodige eksplosion tirsdag aften. Israelernes drab på Abu Shanab gjorde kun ondt værre for den palæstinensiske ministerpræsident Mahmoud Abbas. Hans sikkerhedsminister Muhammad Dahlans talsmand fordømte drabet som en »uansvarlig handling«. Ultimatum Abbas deponerede sent onsdag aften sin afsked hos selvstyrets leder, Yassir Arafat, i form af et ultimatum. Han krævede Arafats støtte til iværksættelsen af en reel klapjagt på Hamas' og Islamisk Jihads folk og organisationer i de palæstinensiske selvstyreområder. Fik han ikke den, ville han og hele hans regering gå af. For med et så voldsomt brud på våbenhvileaftalen som tirsdagens selvmordsbombe i Jerusalem udfordrede Hamas direkte Abbas' autoritet som regeringsleder. Terrorangrebet udfordrede også de løfter, Abbas i sin tid gav ved topmødet i Aqaba med blandt andre USA's præsident, George W. Bush, om, at der i de palæstinensiske selvstyreområder kun skal være én væbnet styrke, nemlig selvstyrets. Årsagen til, at Abbas åbent måtte bede om Arafats støtte, er blandt andet, at Arafat har beholdt den direkte kommando over en række af sikkerhedsstyrkerne i det palæstinensiske selvstyre, og at Arafat flere gange i de sidste måneder offentligt har undergravet Abbas' politiske beslutninger. Torsdag forlød det, at Arafat havde givet grønt lys for Muhammad Dahlans plan for indgreb mod Hamas og Islamisk Jihad. Revurdering Planen indebærer blandt andet, at det palæstinensiske selvstyre arresterer medlemmer af de to organisationers væbnede afdelinger, indsamler deres våben, lukker Hamas' moskéer og skoler og med tiden overtager de social- og sundhedsorganisationer, der drives af Hamas. Men efter drabet på Abu Shanab stod hele denne plan til 'revurdering' i den palæstinensiske ledelse. Mahmoud Abbas var igen svækket. Denne gang af Israel.