Amerikanske delstater laver deres egen klimapolitik

Også amerikanske husejere, energiforbrugere og bilister bliver nu tvunget til at gøre op med 100 års evig vækst i forbruget af olie, kul og naturgas. Den amerikanske delstat Connecticut nordøst for New York City trodser præsident George W. Bush med en særdeles ambitiøs klimalov. Bushregeringen har afvist FN's klimaaftale fra Kyoto, men Connecticut vil frem til 2010 sænke sine udslip af klimagasser til 1990-niveau. Connecticut slipper næsten lige så mange klimagasser ud i atmosfæren som Danmark, og selv om delstaten efter amerikanske forhold er ambitiøs, så står Danmark med et krav om 21 procent lavere udslip i 2012 over for en større opgave. Ikke desto mindre har Connecticut nu forpligtet sig til en stærkere langsigtet kurs end den danske regering. Senest i 2020 skal udslippene i Connecticut ned med ti procent, og det langsigtede mål er en 85 procents reduktion i 2050. En anden delstat, Maine, har også sat kurs mod skrappe reduktioner for at forebygge alt for dramatiske klimaændringer i det 21. århundrede. Andre delstater i det nordøstlige hjørne af USA har sendt signaler om, at de følger trop. Midlerne er blandt andet energibesparelser og mere grøn energi som erstatning for kulkraft. For eksempel skal Connecticuts offentlige institutioner øge deres brug af vedvarende energi til 20 procent i 2010, 50 procent i 2020 og 100 procent i 2050. Klimaet er ændret At amerikanske delstater rører på sig, er godt nyt for de videnskabsmænd og politikere, der mener, at ophobningen af klimagasser i atmosfæren udgør en trussel mod den biologiske mangfoldighed og den globale økonomi. 122 lande har tiltrådt Kyotoprotokollen, der 'kun' venter på Ruslands endelige godkendelse for at træde i kraft som en juridisk bindende protokol under FN's klimakonvention. Budskabet fra to videnskabelige konferencer i Washington forleden var entydigt i retning af, at der ikke er tvivl om, at klimaændringer allerede nu påvirker mennesker, dyr og planter mange steder på Jorden. Mere skeptiske toner lød for nylig fra et - splittet - videnskabeligt samfund i Rusland. Shell advarer En af topcheferne fra oliegiganten Shell, der om nogen har økonomiske interesser involveret, skærer igennem med et budskab, der næsten lyder som et ekko fra Greenpeace, WWF Verdensnaturfonden og andre grønne organisationer. Lord Oxburgh, formand for Shell Transport and Trading Co. PLC, siger til avisen The Guardian, at han kun ser »små håb for verden«, medmindre der bliver skåret ned for CO2-udslippene. »Ingen kan føle sig trygge ved udsigten til fortsat udpumpning af de mængder kulstof, vi sender ud i atmosfæren i øjeblikket«, siger lord Oxburgh, der finder det absolut nødvendigt at få udviklet teknologier til deponering af CO2 fra kulkraftværker i undergrunden. Han erkender dog, at det både er svært og dyrt. Spørgsmålet er også, om lagret CO2 forbliver i undergrunden. Den usikkerhed gør, at CO2-deponering ikke er anerkendt under Kyotoaftalen, der blev indgået i den gamle japanske kejserby i december 1997. Japan er naturligvis et af de lande, der har ratificeret klimaaftalen, men de seneste tal viser, at japanerne har mere end svært ved at leve op til sit mål om et seks procent lavere udslip i 2008-12 end i 1990. Japans udslip er øget med 7,6 procent blandt andet på grund af et markant større energiforbrug i huse og på kontorer. »Jeg tror, at regeringen vil blive tvunget til at fremlægge dramatiske virkemidler«, sagde miljøminister Yuriko Koike forleden ifølge avisen The Japan Times. Præcis hvad der er på bedding, vil vise sig senere på måneden. Kraftværker klynker Også i Europa har de fleste lande svært ved at leve op til deres Kyotomål, og et af de vigtigste virkemidler - handel med CO2-værdipapirer blandt over 10.000 virksomheder - er under skarp beskydning. De danske kraftværker siger, at de har fået for få gratis forureningstilladelser for årene 2005-07. Kraftværkerne påstår, at de stilles ringere end deres tyske konkurrenter. Også de tyske kraftværker mener imidlertid, at de bliver snydt. Det meget store tyske selskab Energie Baden-Württemberg truer med retssager både på tysk og på europæisk niveau. På grund af Østtysklands kollaps, der betød lukning af mange energikrævende og urentable industrivirksomheder, ser Tyskland ud til at nå sit Kyotomål, men de stærke tyske energiselskaber mener, at de får for lidt kompensation for den rød-grønne regerings krav om både at sænke CO2-udslippet og lukke CO2-fri atomkraftværker. Stort set alle EU-lande har uddelt gavmilde CO2-værdipapirer for 2005-07 i forhold til, hvad der forventes for næste periode fra 2008-12. Hvis der er heksehyl nu, så vil der blive skudt med kanoner, når kvoterne strammes op mod 2008.