Kurdere: EU bør lægge pres på Tyrkiet

Abdullah Öcalan, fængslet kurdisk leder, opfordrer EU til at lægge pres på Tyrkiet for at forhindre blodige sammenstød i landets østlige del. Opfordringen kommer forud for EU-topmødet i næste uge, hvor stats- og regeringschefer fra EU-landene skal beslutte, om Tyrkiet skal have en dato for optagelsesforhandlinger. Öcalans opfordring er udsendt gennem hans advokater, der som de eneste kan besøge ham en gang om ugen på en stærkt bevogtet fængselsø, hvor Öcalan er den eneste fange. Her har den kurdiske leder siddet fængslet, siden han blev anholdt for fire år siden. »Det er vigtigt, at I opfordrer til gensidig våbenhvile og dialog, så vi kan undgå endnu et blodigt forløb. Det ville være en stor indsats for en fredelig løsning«, siger Öcalan med adresse til EU-lederne. Ny vold Efter Öcalans fængsling nedlagde de kurdiske oprøre fra PKK deres våben og reorganiserede partiet - først under navnet KADEK og senere Kongra-Gel. De kurdiske oprøre erklærede samtidig en ensidig våbenhvile. Den udløb i juni, og siden er de voldelige kampe i de kurdiske områder i Østtyrkiet blusset op igen. I de 15 år, den væbnede konflikt mellem PKK og tyrkiske styrker varede, blev over 35.000 personer dræbt. Fredsplan til EU Som en følge af Öcalans opfordring har Kongra-Gel - ifølge avisen Özgür Politika - netop sendt en detaljeret fredsplan til bl.a. EU-parlamentets formand, Josep Borell, og EU's udvidelseskommissær, Olli Rehn. I planen fastslår Kongra-Gel, at der stadig er store problemer i de kurdiske provinser, men at tiden nu er moden til at skabe varig fred mellem tyrkere og kurdere. Og at EU bør spille en vigtig rolle i den proces. »Hvis den uheldige udvikling ikke standses, vil vi træde ind i en periode, hvor en løsning vil blive udskudt på ubestemt tid, og konflikten vil tage en blodig drejning«, advarer Kongra-Gel. Anerkendelse Partiet opstiller ti punkter, som kan være med til forsone kurdere og tyrkere. Punkterne peger hovedsagelig på, at Tyrkiet skal anerkende kurderne som folk og ikke lægge begrænsninger på kurdernes kulturelle rettigheder. Et af kapitlerne i planen beskæftiger sig med de opgaver, EU bør påtage sig i fredsprocessen. Kongra-Gel understreger, at man absolut ikke er imod et tyrkisk EU-medlemskab, men at kurderne også bør spille en rolle i forhandlingerne. »Hvis EU beslutter sig for at acceptere Tyrkiet som medlem, vil kurderne også komme med i unionen. Men desværre taler EU i sine rapporter ikke åbent om kurderne, og kulturelle rettighed bliver gemt væk bag flotte ord«, siger Kongra-Gel. Bryder religionsfrihed En andet af Tyrkiets minoriteter, det katolske mindretal, henvendte sig onsdag til den franske præsident, Jacques Chirac, og klagede over, at Tyrkiet bryder religionsfriheden. Det skulle ske ved, at religiøse minoriteter udsættes for bureaukratisk chikane fra myndighedernes side. »Bestemte grundlæggende rettigheder, særligt religionsfriheden, er ikke fuldt respekteret i Tyrkiet på trods af de gennemførte reformer«, sagde biskop Jean-Pierre Ricard til Reuters.