Her får du et overblik med den seneste udvikling i sagen, der blandt andet byder på en ganske afslappet tale fra Ukraines præsident og frygt hos amerikanerne.
Ukraine: Vi er udsat for hackerangreb
Ukraines forsvarsministerium og to ukrainske banker er blevet ramt af hackerangreb. Det oplyser Ukraines kommunikationstilsyn ifølge nyhedsbureauet AFP. Hackerangrebet kan være russisk, lyder det.
»Det kan ikke udelukkes, at den angribende part er begyndt på beskidte tricks«, skriver tilsynet i en udtalelse med henvisning til Rusland.
De to statslige banker, der tirsdag er ramt, er Oschadbank og Privat24. Det er to af Ukraines største økonomiske institutioner.
På det ukrainske forsvarsministeriums hjemmeside er man tirsdag blevet mødt af en fejlmelding og en besked om, at siden ’gennemgår teknisk vedligeholdelse’. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Tirsdagens hackerangreb kommer en måned efter, at et andet angreb ramte en række hjemmesider tilhørende Ukraines regering.
Mange danskere vælger at blive i Ukraine
Mange danskere medarbejdere i Ukraine bliver i landet - trods truslen om krig. Det fortæller leder af det danske handelskammer i Ukraine Lars Vestbjerg.
»De danske virksomheder, jeg kender i Kijev, er rolige. Jeg tror, at 99 procent af de danske medarbejdere fortsat er i Ukraine. Dem, jeg har talt med, bliver«, siger han.
»Der er ikke rigtigt nogen hernede, der tror på en invasion. De russiske soldater har stort set været ved den ukrainske grænse siden 2014. Det har vi lært at leve med«.
Siden fredag har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) anbefalet danskere i Ukraine at forlade landet.
Dansk Industri oplyser, at der er omkring 300 danske selskaber i Ukraine.
Olaf Scholz: »Posen med potentielle diplomatiske løsninger på krisen er helt bestemt ikke udtømt«
Vladimir Putin og Olaf Scholz har tirsdag holdt pressekonference efter et imødeset møde om Ukraine-konflikten.
Putin gentager, at Nato ikke har mødt alle de krav om sikkerhed, som Rusland har stillet - herunder kravet om ikke at optage Ukraine.
Olaf Scholz siger dog samtidig, at posen med potentielle diplomatiske løsninger på krisen ’helt bestemt ikke er udtømt’:
»Vi er klar til sammen med alle partnere og allierede i EU og Nato og sammen med Rusland at diskutere meget konkrete skridt til at styrke sikkerheden for begge parter - eller endnu bedre: vores fælles sikkerhed«.
Putin: Vi ønsker ikke krig - derfor stiller vi krav
Rusland har ikke noget ønske om, at der udbryder krig i Europa.
Det understreger den russiske præsident, Vladimir Putin, tirsdag efter et møde med den tyske forbundskansler, Olaf Scholz.
Rusland har løbende stillet en række krav om sikkerhed til den vestlige forsvarsalliance Nato. Blandt andet har russerne krævet, at Nato garanterer, at Ukraine ikke bliver en del af alliancen.
Ifølge Rusland vil det udgøre en trussel mod den russiske sikkerhed, hvis det sker. Nato har nægtet at give en sådan garanti.
Tirsdag gentager Putin, at Nato ikke har efterkommet alle de krav om sikkerhed, som Rusland har stillet - herunder kravet om ikke at optage Ukraine.
Putin svarer ved tirsdagens pressemøde også på meldinger om, at en række russiske soldater har trukket sig tilbage fra Ukraines grænse.
Adspurgt om der kommer yderligere tilbagetrækning siger præsidenten:
»Det vil være baseret på situationen. Hvordan kan jeg svare på, hvordan situationen udvikler sig? Det er der ingen, der ved. Men vi prøver på at finde løsninger med vores partnere, og vi vil gerne løse det diplomatisk«.
Rusland har opmarcheret over 100.000 soldater ved Ukraines grænse.
Polen forbereder sig på flygtninge fra Ukraine
Polen forbereder sig på, at der kan komme mange hundrede tusinde flygtninge til landet - måske endda millioner - hvis der udbryder krig i Ukraine.
Det siger den polske præsidents statssekretær, Andrzej Dera, ifølge det tyske medie Tagesschau.
»Den primære bølge af flygtninge vil tage til Polen og Rumænien, der er de umiddelbare naboer til Ukraine. Vi forbereder os på det, selv om det er svært at sige, hvad omfanget kommer til at være«.
Både mindre og større byer i Polen er blevet bedt om at finde steder, hvor det er muligt at indkvartere ukrainske flygtninge, skriver Tagesschau.
Nato: Ikke færre russiske styrker
Russerne meddelte tidligere tirsdag, at de ville trække nogle tropper tilbage til deres baser. Men det skal ikke ses som et tegn på en reel tilbagetrækning. For Rusland har gang på gang flyttet deres soldater på grænsen til Ukraine, sådan lyder det fra Nato:
»Rusland flytter hele tiden deres styrker. Men det er ikke ensbetydende med en deeskalering. Styrkerne har flere gange efterladt deres tunge våben og er senere vendt tilbage«, siger Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg på et pressemøde før et forsvarsministermøde, der finder sted onsdag og torsdag i Bruxelles.
Russerne hævder at ville trække tropper tilbage
Efter lang tid med spændinger, som kun har taget til, er der nu muligvis noget, der peger i en anden retning. Tirsdag morgen dansk tid meddelte det russiske forsvarsministerium, at nogle russiske tropper placeret på grænsen til Ukraine vender tilbage til deres baser efter at have gennemført øvelser. Det skriver nyhedsbureauet Interfax, der dog tilføjer, at storstilede øvelser fortsætter over hele landet. I nabolandet Hviderusland fortsætter en stor militærøvelse med 30.000 russiske tropper ligeledes.
Anerkendelse af løsrivelsesregioner
Det bølger frem og tilbage i sagen om Ukraine. Det russiske underhus, Dumaen, har tirsdag stemt for en resolution til præsident Vladimir Putin om anerkendelse af de to løsrivelsesrepublikker i det østlige Ukraine, Lugansk og Donetsk, skriver Reuters.
Tale til nationen
Ukraines præsident, Volodimir Selenskij, holdt mandag aften en tale til nationen. Her er der efterfølgende opstået en del forvirring om, hvad der egentlig blev sagt. Visse vestlige medier rapporterede, at præsidenten frygtede en invasion allerede onsdag. Men den melding fik flere journalister altså galt i halen, skriver Reuters.
For præsidenten forudsagde ikke noget angreb fra Rusland. Det er i stedet noget, som de vestlige allierede fortæller. Og den melding reagerede han skeptisk på. Derfor brugte han snarere talen på at lægge en dæmper på situationen, da han opfordrede borgerne til at gøre onsdag til »sammenholdets dag« i Ukraine med flag hængende ud af vinduerne.
Selenskij har tidligere givet udtryk for, at han mener, at Rusland truer med at angribe hans land. Men han har også pointeret, at han mener, at sandsynligheden for en forstående invasion er blevet overvurderet af vestlige allierede. De reagerer på Ruslands bestræbelser på at intimidere Ukraine og skabe en panisk stemning, skriver Reuters.
Den amerikanske udenrigsminister
Mens Ukraines præsident virkede lettere afslappet i sin tale, var stemningen en anden hos den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken. I et interview med den franske tv-station France 24 gav han udtryk for en reel frygt for en russisk invasion af Ukraine i nærmeste fremtid.
»Vi er dybt bekymrede for, at Rusland kan gribe ind over for Ukraine allerede i denne uge. Alt, hvad vi ser i form af udstationering af russiske styrker omkring Ukraine, leder os til denne konklusion«, sagde han og understregede samtidig, at USA vil gøre alt for, at overbevise Rusland om at vælge den diplomatiske vej.
Amerikanske borgere bliver bedt om at forlade Hviderusland
Efter den udvikling gik der ikke mange timer, før det amerikanske udenrigsministerium var klar med en melding: Som følge af Ruslands optrapning langs Hvideruslands grænse til Ukraine bør amerikanere komme væk, lød opfordringen.
Det amerikanske udenrigsministerium skrev, at årsagen var den russiske militæroptrapning langs Hvideruslands grænse til Ukraine.
USA har samtidig ændret rejsevejledningen for Moldova. Her frarådes amerikanere at rejse til blandt andet på grund af den russiske aktivitet omkring Ukraine.
»Kun hvis vi bliver provokeret«
Der er nok i virkeligheden ikke mange, der egentlig ved, hvad planen er. Okay, måske lige bortset fra russerne selv. Senest har den russiske ambassadør i EU, Vladimir Tjizjov, udtalt, at Ukraine ikke bliver invaderet, medmindre Rusland »provokeres til at gøre det«, siger han til det russiske nyhedsbureau RIA ifølge Reuters:
»Hvis ukrainerne iværksætter et angreb mod Rusland, skal I ikke blive overraskede, hvis vi svarer igen. Eller, hvis de åbenlyst begynder at dræbe russiske borgere nogen som helst steder – om det er i Donbass eller andetsteds«.
fortsæt med at læse
