Ruslands angreb på Ukraine bevæger sig fra minut til minut. Her er, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved.

Det ved vi om Ruslands angreb på Ukraine

Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Artiklen er senest opdateret fredag 25. februar klokken 14.08

Efter i flere måneder at have opbygget en stor angrebsstyrke langs grænsen til Ukraine har den russiske præsident beordret en invasion af nabolandet.

Her er et overblik over hvad vi ved:


Fredag 25. februar

Om situationen i Ukraine:

  • Natten til fredag begyndte et russisk angreb på Ukraines hovedstad, Kijev. Ifølge det ukrainske indenrigsministerium blev der blandt andet anvendt missiler.
  • Senere på dagen er russiske styrker rykket frem mod hovedstaden, men de har mødt kraftig modstand fra ukrainske styrker; blandt andet ved flere lufthavne, som russerne forsøger at indtage for på den måde at sikre sig mulighed for at flyve tropper direkte til fronten.
  • Russerne kontrollerer nu også et større område omkring Tjernobyl. Ifølge ukrainske myndigheder er den radioaktive stråling i området steget en smule, da radioaktivt støv som følge af atomkatastrofen i 1986 er blevet hvirvlet op i luften af de russiske militærkøretøjer.
  • Ifølge en orientering til det amerikanske efterretningsudvalg i Kongressen er det efterretningstjenesternes vurdering, at Putins mål er at indtage hovedstaden for at vælte regeringen i Kijev. Den ukrainske præsident, Volodimir Selenskij, siger i en video, at han er Putins mål nummer ét.
  • Ukraines hærchef oplyste i et Facebookopslag fredag morgen, ifølge Ritzau, at 30 russiske kampvogne, 130 pansrede militærkøretøjer, syv fly og seks helikoptere var blevet blevet tilintetgjort af Ukraine. Fredag eftermiddag estimerer det ukrainske forsvarsministerium, at mindst 1.000 russiske soldater er dræbt i kampene. Tallet er ikke bekræftet af Rusland.
  • Ifølge Ukraines præsident, Volodimir Selenskij, blev 137 ukrainere dræbt under den første dags kampe. Blandt tabene er både civile og soldater. 316 er blevet såret.

Torsdag 24. februar

Om situationen i Ukraine:

  • Kort før klokken 04.00 i morges dansk tid sagde Vladimir Putin i en tv-tale, at Rusland har sat en militær operation i gang i Donbass i det østlige Ukraine. Det skete under påskud af, at separatistlederne i Donetsk og Luhansk i det østlige Ukraine havde brug for hjælp til at afværge »ukrainske aggressioner«.
  • Putin sagde i tv-talen, at »Rusland vil reagere med det samme, hvis udenlandske magter blander sig«. Men morgenen har vist, at russiske tropper og angreb er sat ind i flere områder af Ukraine, og ikke kun i den østlige Donbass-region.
  • Ukraines præsident Volodimir Selenskij sagde i en følelsesladet tv-tale, at »Ukraines borgere og regering ønsker fred. Men hvis vi bliver angrebet, hvis vi står over for et forsøg på at overtage vores land, vores frihed, vores og vores børns liv, så vil vi forsvare os. Når du angriber os, kommer du til at se vores ansigter, ikke vores rygge«.
  • Den danske ambassade i Kijev er lukket.

Du kan følge nyhedsudviklingen her.

Om det internationale samfunds reaktion

  • Nato, USA, EU og en række landes ledere fordømmer angrebet. Både Nato og USA har afvist at gå militært ind i kampen på ukrainsk side.
  • Nato vil styrke sin tilstedeværelse i det østlige Europa, siger alliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg.
  • USA har annonceret hårde sanktioner mod Rusland. Bl.a. udelukkes Ruslands største banker fra USA’s banksystem og statslige virksomheder som gasselskabet Gazprom og elselskabet RusHydro rammes. Desuden vil USA sende 7.000 soldater og udstyr til Europa.
  • EU vil gennemføre sanktioner mod blandt andet Ruslands finansielle sektor, energisektor og transportsektor. Det internationale betalingssystem Swift, som ellers ville ramme Ruslands økonomi hårdt, er ikke omfattet. Flere danske politikere siger fredag, at de mener, at Rusland skal udelukkes fra Swift.
  • Det danske folketing har vedtaget af øge det militære bidrag til Nato.
  • Flere af Ukraines nabolande gør klar til en strøm af flygtninge fra Ukraine.
  • Kina afviser at kalde Ruslands angreb for en invasion, og opfordrer alle sider til at holde sig tilbage i striden.
  • Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenko siger, at hviderussiske styrker om nødvendigt kan tilslutte sig Ruslands offensiv mod nabolandet Ukraine.

Sanktionerne kommer i forlængelse af de tiltag, der allerede blev meldt ud onsdag. Dem kan få et overblik over her.

Om meldingerne fra Rusland

  • Putin siger, at han vil »afmilitarisere og afnazificere« Ukraine.
  • Det russiske nyhedsbureau RT skriver, at Ukraines luftforsvar er ødelagt.
  • Torsdag aften meldes der om mindst 1.600 anholdte under antikrigsdemonstrationer i 51 byer over hele Rusland.
  • Aktiehandlen på Moskvas børs har været suspenderet torsdag, efter voldsomme kursfald på op til 50 procent. Værdien af den russiske rubel tumler også nedad, ligesom der meldes om kø for at hæve fremmed valuta.

Det ved vi ikke med sikkerhed endnu

  • Vil Rusland forsøge at omstyrte den ukrainske regering og indsætte et prorussisk styre? Det er ifølge blandt andre amerikanske efterretninger sandsynligvis et mål for Putin, men vi ved det af gode grunde ikke endnu.

Niels Holst

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her