Labour holder lav profil, men alligevel fremstår skillelinjen i britisk politik klarere end længe. Den konservative regerings ’kamikazebudget’ er en gave til Labours ønske om igen at blive set som midterparti, skriver Storbritannien-korrespont Nilas Heinskou i denne analyse.

»Alle, som ikke er skøre, hader udspillet«: Labour forholder sig i ro, mens de konservative skyder sig selv i foden med 'kamikaze-budget'

Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

I søndags prøvede de noget nyt på Labours årsmøde i Liverpool. Det gamle arbejderparti sang for første gang den britiske nationalhymne, der efter dronning Elizabeths død igen hedder ’God Save the King’. Den patriotiske fællessang foregik i god ro og orden helt uden de på forhånd frygtede buhråb og afbrydelser.

Keir Starmer, Labours leder, kunne have taget veltilfreds hjem allerede på det tidspunkt. Hans store projekt som leder har været at normalisere Labour, efter at hans forgænger, Jeremy Corbyn, havde trukket partiet langt til venstre og i processen havde skubbet mange midtervælgere fra sig. Som en af Labours spindoktorer jublende siger til netmediet Politico:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her