Da Fifa i 2010 kunne annoncere, at Qatar skulle være vært for VM i 2022, gav det panderynker hos mange fans og fodboldeksperter. Igen og igen blev det sagt, at Qatar ikke havde noget at gøre som værtsland: Der var varmen, der var ikke nok stadioner, og i øvrigt havde Qatar ikke noget, der bare mindede om et anstændigt landshold. Og så var der spørgsmålet om, hvem der skulle bygge anlæggene, og på hvilke vilkår.
Noget af kritikken var ikke helt ved siden af skiven: De steghede temperaturer om sommeren ville umuliggøre en afholdelse i juli, og Qatars landshold havde aldrig formået at kvalificere sig til et VM. Nogle af indvendingerne lod dog til at stamme fra falske forestillinger om Qatar og om den mellemøstlige kultur i al almindelighed, for eksempel at der rent historisk ikke er tradition for fodbold i den del af verden. Det er ganske rigtigt første gang, siden man begyndte at afholde VM i 1930, at et land fra den arabiske del af verden, hvor der bor over 440 millioner mennesker, får lov til at være vært for et VM. Men ikke desto mindre er der en hundredårig tradition for det smukke spil i regionen.
