Det var selvfølgelig ikke bare for sjov, at Volodymyr Zelenskyj slæbte en hvid pilothjelm med hele vejen fra hovedstaden Kyiv og forærede den til formanden for det britiske Underhus. På hjelmen var der med blå spritpen skrevet en forklaring på, hvorfor den ukrainske præsident i denne uge besøgte London, Paris og Bruxelles:
»Vi har frihed. Giv os vinger til at forsvare den«, stod der.
Knap har Ukraine fået overtalt sine vestlige støtter til at sende avancerede kampvogne ind i krigen, før der skrues op for det næste ønske på listen: kampfly. Eller »wings for freedom«, som Zelenskyj sagde i London.
På et pressemøde dagen efter i Bruxelles oplyste Volodymyr Zelenskyj, at »flere europæiske ledere« havde erklæret sig parate til at give Ukraine de nødvendige våben, »herunder flyene«.
Ukraine vil have udskiftet sin aldrende flåde af sovjetiske MiG- og Sukhoj-jagerfly med moderne vestlige fly. Det kan blive et vendepunkt i krigen, mener det ukrainske luftvåben. Kampflyene kan »lukke himlen« for russiske angreb, har en af Zelenskyjs rådgivere sagt. Og »hjælpe med at ødelægge praktisk talt ethvert mål«.
Indtil videre har kampflyene imidlertid ikke spillet den store rolle i den snart et år lange krig.
Russerne jaget væk fra himlen
I krigens første dage angreb russiske fly luftbaser og andre militære installationer, men det kan undre, at det både teknologisk og talmæssigt overlegne russiske luftvåben ikke har været mere aktivt i Ukraine.
»Der kom ikke så mange af de her russiske fly, fordi de havde en forestilling om, at ukrainerne ville give op lige om lidt«, siger major Karsten Marrup fra Forsvarsakademiet, som er specialist i luftkrig.
Ukrainerne havde i forvejen gemt en stor del af deres kampfly på improviserede baser rundt omkring i Ukraine. Og var i øvrigt godt forsynet med mobilt luftværn, blandt andet russiske S-300-missiler, som de konstant flyttede rundt på, så russerne havde svært ved at ramme.
»Allerede fra marts lykkedes det faktisk ukrainerne at få nogenlunde styr på deres luftforsvar igen. Så pludselig blev det meget problematisk for russerne«, siger Karsten Marrup.
Han er ikke imponeret over russernes evne til at føre luftkrig, selv om de råder over alle de nødvendige flytyper til at »flyve store, komplekse missioner« og udslette en fjendes jordbaserede luftforsvar.
»Men de træner det slet ikke. Det russiske luftvåben har simpelthen ikke evnen til at nedkæmpe det ukrainske luftforsvar, som i øvrigt bliver stærkere og stærkere hele tiden på grund af de ting, der tilgår fra Vesten«.
Hvad skal de så bruges til?
Situationen i luftrummet er nu »nærmest fastlåst«, vurderer major Marrup. Russiske og ukrainske fly holder sig i grove træk på hver deres side af fronten, hvorfra de kan affyre deres missiler. Rusland bruger mest droner og langtrækkende missiler til at smadre infrastruktur dybt inde i Ukraine.
Russernes antiluftskyts er endnu mere effektivt end ukrainernes, ikke mindst på grund af de avancerede S-400-missiler, så for de ukrainske piloter er det nærmest selvmord at flyve ind over Rusland eller russisk besat territorium.
Men hvis denne krig i højere grad afgøres af effektivt luftværn end af kampfly, hvorfor trygler ukrainerne så om at få fly fra Vesten?
»Det er et godt spørgsmål«, siger Karsten Marrup.
Kampflyene kan nedskyde russiske droner og missiler. Og de kan affyre en serie af langtrækkende præcisionsbomber, der kan flyve cirka 100 kilometer væk, hvilket er meget længere end de bomber, Ukraine hidtil har modtaget fra Vesten.
Alligevel vil det formentlig være både billigere og mere effektivt at forsyne Ukraine med mere jordbaseret luftforsvar, vurderer Karsten Marrup.
»Jeg kan godt forstå, at ukrainerne gerne vil have kampfly, fordi det er et fleksibelt våben. Det kan mange ting. Og på den lange bane giver det supergod mening at få et mere moderne luftvåben«, siger majoren.
»Men jeg vurderer, at det ikke er det våben, de står og mangler mest lige nu og her«.
Grus i støvsugeren
Ikke desto mindre beder ukrainerne om kampfly. Og de er især interesserede i den amerikanske F-16-jager, der findes i stort tal i verden. Mange lande er ved at udskifte F-16 med F-35-fly, og det kan virke oplagt at levere de ældre jagere til Ukraine. Der er heller ingen mangel på reservedele og ekspertise.
Men F-16-flyet har en svaghed: Det egner sig ikke særlig godt til at starte og lande på en mark eller en landevej, og da ukrainerne ikke flyver ret meget fra regulære baser, kan det være et problem.
»F-16 har sådan en stor støvsuger, der sidder nedenunder og trækker luft ind, og så skal der altså ikke ligge sten og alt muligt andet, som kan suges ind. Det har motoren det ikke så godt med«, siger Karsten Marrup.
Et fly som MiG-29’eren er mere robust og bedre egnet til ujævne startbaner. Polen har erklæret sig villig til at levere MiG-29’ere til Ukraine, hvis Nato siger god for det. Slovakiet vil også sende MiG-jagere. Men det går mere trægt med de mere avancerede vestlige kampfly som F-16.
Tyskland afviser at sende nogen. USA og Frankrig vil ikke helt udelukke det. Storbritannien tøver, men har lovet præsident Zelenskyj i det mindste at tage fat på at uddanne ukrainske piloter.
fortsæt med at læse
