Danmark har tilsluttet sig konvention, som forbyder klyngevåben. USA og Ukraine er ikke en del af den.
Mens USA er på vej til at sende klyngebomber til krigsramte Ukraine, så fraråder Udenrigsministeriet i Danmark generelt anvendelsen af klyngevåben.
Det oplyser ministeriet i en skriftlig kommentar til Ritzau. Ministeriet henviser til en konvention, som Danmark tilsluttede sig i 2008. Den forbyder våbnene.
»Udenrigsministeriet oplyser, at Danmark har tiltrådt klyngevåbenkonventionen, og vi har forpligtet os til ikke at producere eller anvende klyngevåben, ligesom vi naturligvis generelt fraråder anvendelsen heraf«, lyder det i kommentaren.
Udenrigsministeriet forholder sig ikke direkte til beslutningen om, at USA vil sende klyngebomber til Ukraine.
Ministeriet bemærker, at Ukraine og USA ikke er en del af konventionen.
»Hverken USA eller Ukraine er parter i klyngevåbenkonventionen, og de er derfor ikke bundet af konventionen«, skriver ministeriet.
Konventionen er underskrevet af over 120 andre lande. Foruden USA og Ukraine er Rusland heller ikke en del af den.
USA har længe tøvet med at opfylde Ukraines ønske om at få klyngebomber.
Spørgsmålet er omstridt, fordi klyngebomber skiller sig ad i luften og udløser adskillige eksplosiver over et bredt område. De kan affyres via fly, artilleri og missiler og kan forårsage store skader for civile.
USA’s præsident, Joe Biden, udtalte fredag, at det var »en meget svær beslutning« at sende klyngebomber til Ukraine.
Han godkendte i sidste ende forsyningen, fordi ’ukrainerne er ved at løbe tør for ammunition’. Det sagde han i et interview med det amerikanske medie CNN.
Ifølge Joe Biden er det også en beslutning, som han blandt andet har drøftet med USA’s allierede. Men Udenrigsministeriet svarer ikke på, om det også gælder Danmark.
Forsvarsalliancen Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, sagde fredag, at Natos 31 medlemslande er uenige, når det gælder spørgsmålet om klyngebomber til Ukraine. Det er op til de enkelte lande at beslutte, hvilken ammunition de vil sende. Det sagde han på et pressemøde.
Beslutningen har desuden vakt stærke reaktioner hos en række internationale organisationer, efter at den blev offentliggjort fredag.
Blandt andet hos menneskerettighedsorganisationen Amnesty International. De har kaldt beslutningen ’et tilbageskridt’ i forsøget på at beskytte civile.
ritzau
fortsæt med at læse
