Det franske politis efterforskere har nu fundet frem til ham, som de mistænker for at være koordinator ved både terrorangrebet i Paris for et år siden og forårets terrorangreb i Bruxelles.
Det drejer sig ifølge det franske dagblad Le Parisien om den 32-årige Oussama Atar, der også er kendt under navnet Abu Ahmad. Han er fætter til brødrene El Bakraoui, der sprængte sig selv i henholdsvis Bruxelles lufthavn og byens metro i marts i år.



























