Politikens lancerer en ny database, som kortlægger Europas handel med klimakompensation under FN’s Kyotoaftale.
Databasen indeholder oplysninger om over 5.000 selskaber i 29 lande i Europa. Kreditterne blev brugt til at kompensere for selskabernes egne udledninger i perioden 2008-2012, men blev handlet frem til 2015.
For nogle selskaber blev kreditterne et billigt alternativ til at igangsætte den grønne omstilling. Mange klimaprojekter er stærkt kritiserede for ikke at levere de lovede besparelser – og i nogle tilfælde for direkte svindel. De selskaber, som har købt kreditter fra dårlige projekter, risikerer dermed at have skadet klimaet.
Databasen kan findes på følgende link:
Databasen er et researchværktøj, som kan hjælpe journalister og andre interesserede med at identificere mulige klimahistorier.
Nyt marked på vej
Selv om databasen viser historiske køb, er oplysningerne fortsat relevante i dag.
Dels vil de drivhusgasser, som blev udledt på grund af dårlige klimakreditter, blive hængende i atmosfæren i hundredvis af år og bidrage til den globale opvarmning. Og dels forhandler FN om et nyt klimamarked, som skal afløse systemet fra Kyotoaftalen.
Oprettelsen af et nyt klimamarked er en bunden opgave, som følger af Parisaftalen. Efter planen skal forhandlingerne afsluttes til COP26 i Glasgow i december 2021.
Flere lande og klimaeksperter frygter, at dårlige klimaprojekter som dem, Politikens Kyotodatabase kortlægger, kan genopstå i det nye klimamarked.
Guide til databasen
Politiken har skrevet en guide til, hvordan det er muligt at fremsøge selskaber, lande eller projekter. Den kan findes her:
Guiden viser blandt andet, hvordan man kan fremsøge skandaliserede klimaprojekter i Rusland, Ukraine og Kina. Mange af projekterne har Politiken allerede beskrevet journalistisk i artikelserien ’Klimabedraget’.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
