0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Politiken lancerer database med over 5.000 selskabers brug af klimakompensation

Databasen kortlægger handlen med over 1 milliard tons CO2-besparelser under FN’s Kyotoaftale. Oplysningerne kan bruges af journalister og klimainteresserede til at finde mulige historier.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ilias Farkhutdinov
Foto: Ilias Farkhutdinov

Den russiske kemifabrikken HaloPolymer, som ligger i Perm-regionen, stod ifølge eksperter bag et af de største klimabedrag i nyere tid. Selskabet solgte klimakompensation til hundredvis af selskaber i EU, som kan findes i Politikens database.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikens lancerer en ny database, som kortlægger Europas handel med klimakompensation under FN’s Kyotoaftale.

Databasen indeholder oplysninger om over 5.000 selskaber i 29 lande i Europa. Kreditterne blev brugt til at kompensere for selskabernes egne udledninger i perioden 2008-2012, men blev handlet frem til 2015.

For nogle selskaber blev kreditterne et billigt alternativ til at igangsætte den grønne omstilling. Mange klimaprojekter er stærkt kritiserede for ikke at levere de lovede besparelser – og i nogle tilfælde for direkte svindel. De selskaber, som har købt kreditter fra dårlige projekter, risikerer dermed at have skadet klimaet.

Databasen kan findes på følgende link:

www.pol.dk/kyoto

Databasen er et researchværktøj, som kan hjælpe journalister og andre interesserede med at identificere mulige klimahistorier.

Nyt marked på vej

Selv om databasen viser historiske køb, er oplysningerne fortsat relevante i dag.

Dels vil de drivhusgasser, som blev udledt på grund af dårlige klimakreditter, blive hængende i atmosfæren i hundredvis af år og bidrage til den globale opvarmning. Og dels forhandler FN om et nyt klimamarked, som skal afløse systemet fra Kyotoaftalen.

Oprettelsen af et nyt klimamarked er en bunden opgave, som følger af Parisaftalen. Efter planen skal forhandlingerne afsluttes til COP26 i Glasgow i december 2021.

Flere lande og klimaeksperter frygter, at dårlige klimaprojekter som dem, Politikens Kyotodatabase kortlægger, kan genopstå i det nye klimamarked.

Guide til databasen

Politiken har skrevet en guide til, hvordan det er muligt at fremsøge selskaber, lande eller projekter. Den kan findes her:

Guiden viser blandt andet, hvordan man kan fremsøge skandaliserede klimaprojekter i Rusland, Ukraine og Kina. Mange af projekterne har Politiken allerede beskrevet journalistisk i artikelserien ’Klimabedraget’.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

  • Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix