0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny klimarapport er dyster læsning for regeringen: »Der skal ikke gå meget galt, før regeringen rammer væsentligt under målet«

En nøglerapport til Folketinget tegner et kritisk billede af Danmarks klimapolitik. Regeringens initiativer er for luftige, for håbefulde og for utilstrækkelige, lyder konklusionen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Det går for langsomt med at gøre den danske energi mere grøn, mener Klimarådet. Her er det Nordjyllandsværket øst for Aalborg, et el- og fjernvarmeværk flankeret af vindmøller.

Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Klima
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen risikerer at forspilde muligheden for at nå det danske klimamål. Selv om der er indgået en række klima- og energiaftaler i Folketinget det seneste år, bærer den samlede politik præg af håbefulde forventninger til uprøvet teknologi, og der er brug for markant og hurtig handling for at sænke det danske CO2-udslip.

Så skarp er konklusionen i en længe ventet rapport fra regeringens vigtigste vagthund på det grønne område, Klimarådet.

»Det er Klimarådets vurdering, at regeringens samlede klimaindsats ikke anskueliggør, at klimalovens 70-procentsmål i 2030 nås. Der er således behov for nye initiativer«, hedder det i rapporten.

Rapporten er den første, siden et bredt flertal i Folketinget vedtog en klimalov i juni 2020. Den stadfæstede ikke blot, at Danmark udslip af drivhusgasser skal sænkes med 70 procent fra FN’s basisår, 1990, til 2030 – et af de mest ambitiøse løfter i verden. Den gav også Klimarådet en nøglerolle som kontrollant: Hvert år i februar skal rådet fremlægge sin vurdering af, hvordan det går.

Og den første rapport i rækken er dyster læsning for regeringen, hvis ministre ellers flere gange de seneste måneder har sagt, at det går godt med at nå klimamålet.

»Den underliggende risiko ved regeringens initiativer gør, at der ikke skal gå meget galt, før regeringen rammer væsentligt under 70-procentsmålet i 2030«, skriver Klimarådet.

Det er i embedsmandssprog en ganske markant røffel. Klimarådet medgiver, at der det seneste år er truffet beslutninger, der sænker udslippet med en tredjedel, men det var den nemme del af opgaven. Resten bliver langt sværere.

»Det er endnu uklart, hvordan regeringen har tænkt sig at opfylde de resterende cirka to tredjedele af reduktionsbehovet. Dette er kritisk, fordi tiden er knap set i lyset af opgavens betydelige omfang, og fordi regeringen i høj grad forventer at basere målopfyldelsen på nye og uprøvede teknologier«, hedder det i rapporten.

Klimarådet har regnet på, hvor langt ned reduktionerne kommer, hvis der ikke kommer nye markante aftaler til. Og tallet er et nedslående fald på 54 procent fra 1990 til 2030 – langt fra de attråede 70 procent, og langt fra regeringens bud, der blandt andet bygger på hurtig udrulning af teknologier som CO2-fangst og lagring.

Klimarådetsvurdering

De drønvigtige regneark

Rapporten er en hjørnesten i klimapolitikken, fordi det er skrevet direkte ind i klimaloven, at Folketingets partier kan bruge den til at stille nye krav om handling fra regeringen.

Konkret opremser Klimarådet fem centrale anbefalinger til regeringen. Den første og måske vigtigste er, at regeringen hurtigst muligt skal præsentere en overbevisende køreplan for, hvordan 70 procents-målet skal nås. Og, forstås det i rapporten, den skal være renset for de mest urealistiske forventninger til fremtidig teknologi.

Så er der to konkrete områder: Der skal sættes ind mod landbrugets mest klimaskadelige marker, de såkaldte lavbundsjorder, og der skal laves en hurtig gennemgang af mulighederne for at opsuge CO2 fra luften og lagre den under jorden.

Det sidste har Klimarådet, ganske som regeringen, store forventninger til. Men regeringen synes at skrive forventningerne direkte ind i prognoserne uden at sandsynliggøre, at teknologien kommer, fremgår det af rapporten.

Endelig er der to taltekniske ting: Der skal laves op på Finansministeriets regnemodeller, fordi de lige nu sætter prisen for at udlede CO2 alt for lavt. Dermed skævvrider de beregningerne for, hvad det for eksempel koster at indføre flere elbiler eller bygge naturgasledninger og motorveje. Og så skal der snarest muligt sættes et tal for en flad og ensartet drivhusgasafgift, populært kaldet CO2-afgift, for alle danske udledninger.

Det sidste er aktuelt, da et bredt flertal i Folketinget torsdag vedtog at nedsætte en ekspertgruppe for at regne på netop problemer og muligheder ved CO2-afgifter. Flertallet blev enige om, at gruppen må foreslå et skøn over afgiften allerede om et år.

Det er for sent, mener Klimarådet. Beløbet burde komme allerede nu. For ganske vist er det lettere sagt end gjort – sætter man tallet for højt, kan man ramme energitung industri og landbrug på konkurrenceevnen, for eksempel – men det er så vigtigt, at det ikke kan vente.

»De fleste investeringer har en lang levetid, og hvis afgiften først bliver annonceret sent, risikerer man, at der investeres i ikke-klimavenlig teknologi i starten af 2020’erne, som vil gøre opnåelse af 2030-målet unødigt dyrt, eller at virksomhederne på grund af usikkerheden helt afstår fra visse investeringer«, skriver rådet.

Godt nyt fra biogas og forskning

Der er dog også gode nyheder i rapporten. Således vurderer Klimarådet, at øget brug af biogas i industrien har sænket udslippet med 0,6 millioner tons – et pænt indhug den manko på knap 20 millioner tons, der er for at nå klimamålet. Samtidig tror rådet på, at der vil komme flere elbiler, end regeringen venter. Der er også ros til det øgede fokus på grøn forskning.

Klimarådet advarer dog mod at stirre sig blind på 2030-målet og holde i stedet huske at holde blikket på det langsigtede mål, som er at gå helt i nul med drivhusgasudledninger i 2050. Så nogle gange bør man vælge en lidt dyrere løsning, selv om dens effekt først slår igennem efter 2030, for eksempel skovrejsning eller omlægning af bilparken, argumenterer rådet.

Læs mere:

Annonce