150 års opvarmning:
Dit liv er blevet 1,5 grader varmere
Den globale opvarmning sker hurtigere i Danmark end de fleste andre steder.
Hvis der spankulerer en 150 år gammel dansker rundt, kan vedkommende se tilbage på store temperaturændringer i sin levetid.
Middeltemperaturen herhjemme er steget 1,5 grader.
Det lyder ikke af meget, men hver decimal påvirker vores tilværelse. Fra hvad vi kan spise, til hvor vi kan bosætte os.
Lige nu gennemlever du eksempelvis det sjaskvådeste år registreret i Danmark. Det er en konsekvens af, at varmere luft kan rumme mere vanddamp.
Omvendt bød dette år også på en juni med en markant solskinsrekord og en lang tørkeperiode helt uden regn i 22 dage.
»Vejret er gået fra den ene yderlighed til den anden,« fortæller Mikael Scharling, klimatolog ved Danmarks Meteorologiske Institut.
Disse yderligheder og ekstreme udsving indenfor et år er vanskeligt for hjernen at begribe. Endnu vanskeligere at erkende, når vi taler om årtier. Eller hvad med 150 år?
For at hjælpe forståelsen på vej har Klimamonitor kreeret en interaktiv visualisering ved navn Warming Stripes. Den ser du herunder:
Holder du musen henover på de enkelte striber, ser du data om årsmiddeltemperaturen, som den kulørte stribe repræsenterer hvert år de seneste 150 år.
»Striberne er helt klart en visualisering af, at temperaturen især er steget de sidste 30 år,« har Nina Bendixen, vejrvært og selvstændig klimaformidler tidligere bemærket til Klimamonitor.
Vådere og varmere
Med de højere temperaturer følger blandt andet flere og længere hedebølger, en længere vækstsæson, færre frostdøgn med temperaturer under frysepunktet. Læg hertil mere regn og generelt flere ekstreme vejrhændelser såsom stormfloder ligesom den i oktober.
»Grafikken er meget illustrativ med et klart visuelt udtryk og en tydelig fortælling,« har Sebastian Mernild, prorektor ved SDU og professor i klimaforandringer udtalt.
Visualiseringen lader sig gøre, fordi vi i Danmark er heldige at råde over præcise vejrdata i hele 150 år.
Grafikken er nemlig baseret på landsdækkende data i perioden 1873 til 2023 blandt andet fra Danmarks fem ældste meteorologiske stationer. De er placeret ved blandt andet Landbohøjskolen på Frederiksberg, Hammer Odde Fyr på Bornholm og Nordby ved Vestjylland.
Populær grafik
Astrofysiker ved University of Reading, Ed Hawkins, opfandt i 2019 måden at visualisere temperaturændringerne med nøje afstemte nuancer af isblå og purpurrøde striber. I kronologisk orden viser de langsigtede temperaturtrends.
Infografikken kaldes for Warming Stripes. Ed Hawkins ønske var at hive de komplicerede klimasæt ind i flere samtaler i hverdagen. Det må siges at være lykkes.
Infografikken er blevet den mest populære form for afbildning af global opvarmning. Grafikken er blevet trykt på fodboldtrøjer i et hold i den næstbedste britiske fodboldrække, som baggrund til en musikfestival i England og som udsmykningen af et tog og en Tesla.
Ed Hawkins har primært koncentreret sig om at lave Warming Stripes ud fra globale temperatursæt eller større nationer. Derfor har Klimamontor skabt den danske udgave.
Ligesom tv-kokkene har vi snydt lidt. Arbejdet med grafikken begyndte i november, og 2023 er jo ikke slut endnu.
Med hjælp fra DMIs klimatolog Mikael Scharling satte vi i november dette årsmiddeltemperatur til 9,4 grader; et forsigtigt estimat baseret på en kombination af observationer og prognoser og med et sandsynligt udfaldsrum mellem 9,3 og 9,6 grader.
»Ender 2023 på de forventede 9,4 grader, bliver året det 6. varmeste DMI har registreret siden 1874,« fortæller Mikael Scharling.
Dermed bliver 2023 også en del af den overordnede tendens i Danmark: at på grund af den globale opvarmning bliver vejret vådere, varmere og vildere.
»De varmeste år placerer sig alle tidsmæssigt i den nye klimanormalperiode, altså fra 1991 til 2020,« oplyser Mikael Scharling.
Dybrød dansk fremtid
Når man kigger på grafikken af de danske årsmiddeltemperaturer, er det desuden værd at have definitionen af klima i baghovedet.
Klimaet og ændringerne heraf er betegnelsen for vejret i en periode af mindst tre årtier. En effekt af klimaforandringerne er de øgede temperaturer, hvilket vi kalder for global opvarmning.
»Temperaturstriberne er gavnlige for os mennesker til at forstå den forandrende verden, vi lever i,« siger vejrvært og klimaformidler Nina Bendixen.
Den laveste årlige gennemsnitstemperatur, som de danske meteorologiske stationer har registeret, indtraf tilbage i 1879. Den lave temperatur lå på 5,8 grader.
Den højeste gennemsnitstemperatur blev målt i 2014. Den sneg sig op på 10 grader.
Overordnet set er middeltemperaturen i Danmark steget med ca. 1,5 grader siden de sidste tre årtier af 1800-tallet. I samme periode er den globale middeltemperatur ifølge NASA steget med cirka 1,2 grader.
De fleste af de varmeste år, som er illustreret med de røde eller mørkerøde søjler i Warming Stripes-grafikken, ligger da også i de seneste år.
Vejrvært Nina Bendixen erkender, at hun bliver en smule pessimistisk ved synet af de mørkerøde søjler i grafikken.
»Især ved tanken om at temperaturen fortsat vil stige, selv efter vi får sat en prop i udledningerne. Jeg finder dog optimisme i menneskets iver for at opfinde og evne til at tilpasse sig,« siger Nina Bendixen.
Del gerne
Har du lyst til at dele og selv bruge grafikken med danske Warming Stripes for de seneste 150 år, er du mere end velkommen til at gøre det. Den findes i en normal billedudgave herunder:
